Beskrivelse
Rødstensbolig fra 50èrne
Det kan blive på Lunderskovvej 20, at jeres næste boligkapitel skal skrives. Her kan I overtage nøglerne til en alletiders ejendom fra 1953, som byder på 82 veludnyttede kvadratmeter med samme areal i kælderen. Omkring venter en stor, mulighedsrig grund, hvor I kan se frem til en lille birkelund og mulighed for anlægning af en flot køkkenhave. Som en stor bonus får du 67 kvm. garage/værksted. Velkommen til Kragelund.I bosætter jer hvor der er masser af skov. I Kragelund ligger forsamlingshuset, som tre-fire gange om året inviterer til fællesspisning, og både indkøb, dagtilbud og Bække Skole nås efter få kilometer på cyklen. I Bække kan I også benytte Hærvejshallen, og motorvejen er i overskuelig afstand. Fordi grunden er så omfangsrig, er der mange muligheder for at sætte jeres eget præg på ejendommen. Plantegningen består af et køkken, en spisestue og en stue samt et værelse, et bryggers og et badeværelse, der i kælderen suppleres af fire disponible rum. I køkkenet er der korkgulv under det nuværende, og samme gulvtype er valgt i dagligstuen. Det giver en fin ramme om rummet og der er åben forbindelse til den oplagte spisestue. Dertil er det muligt at etablere et mindre spisebord i køkkenet. Bag ejendommen venter en hyggelig gårdhave, hvor I kan slå jer ned og nyde sommeren, og det er ikke usædvanligt, at rådyr kigger forbi grunden. Bemærk også udbygningen med garage og værksted, så der er plads til hobbyprojekter og lignende….