Beskrivelse
Velholdt etplansvilla på god beliggenhed i Randers
Centrerer jeres boligsøgning sig omkring Randers, og leder I efter trygge rammer om hverdagen, så har vi muligvis den perfekte villa til jer. Denne gedigene gulstensvilla i ét plan er løbende moderniseret, hvorfor I overtager en lys og ganske pæn bolig, hvor moderne faciliteter ledsages af stemningsskabende elementer. Jeres nye hjem byder på 119 kvm fordelt over tre værelser, et bryggers og et brusebadeværelse samt et dejligt leverum, hvor køkken, spisestue og stue er samlet i ét.En mindre garage sørger for plads til både bilen og værkstedet, og dertil kommer jeres lukkede have, hvor pæn beplantning, blødt græs og flere terrassemiljøer med læhegn danner gode rammer om udelivet. Uden for matriklen kan I nyde godt af alt, hvad Randers har at byde på. Nærområdet forsyner jer med hverdagens stop og Bækkestiens grønne arealer inden for kort afstand. Og midtbyen? Den kan I komme til med 11 min. på cykel.Velkommen til….