Beskrivelse
Villa med 2 værelser i stueplan – central beliggenhed i Lønstrup
Vi befinder os i Lønstrup, som ligger 15 km vest for Hjørring med daglige busforbindelser til Hjørring, hvorfra der kan pendles til Hirtshals, Frederikshavn og Aalborg. Ganske få km øst for byen er der friskole op til 7. klasse, og den samme bus kører lige forbi Lundergårdskolen i Hjørrings vestby. Grunden er plan med græsplæner og hæk/stakit og en del højere bevoksning i nogle af skellene. Der er en carport med redskabsrum ved indkørslen og desuden en flisebelagt indgang fra gaden. Der er en lille terrasse omkranset af hæk på østsiden af huset og en lidt større på vestsiden, hvor der også er stakit mod vejen.Huset indeholder i sin grundplan en stue i åben forbindelse med husets køkken. Med adgang fra stuen er der et soveværelse, og en fordelingsgang ved husets fordør giver adgang til køkken/stue, bad og et værelse, der p.t. er indrettet som en ekstra stue med udgang til vestterrassen. Der er et lille depotrum med adgang fra dette værelse. Huset er p.t. udlejet, og lejer vil meget gerne blive boende, så hvis man kunne tænke sig at købe med en tidshorisont, indtil man selv vil bosætte sig i huset, så vil det kunne lade sig gøre. Huset kan naturligvis også købes som investering og fortsat udlejes. Vil man selv bosætte sig i huset, skal man regne med at overholde lejeloven, hvilket normalt vil kunne lade sig gøre, selv om der kan være et langt opsigelsesvarsel.Der er bestilt udarbejdelse af energimærke, men det har ikke kunnet lade sig gøre at få det lavet endnu, idet der skal være tid i kalenderen for både byggesagkyndig og lejer. Derfor er energimærket foreløbigt angivet til G….