Beskrivelse
I flytter ind på et lukket, børnevenligt vænge tæt på Børnehuset Broen, som I kan gå til på fire minutter, ligesom skole og indkøb ligger indenfor bekvem afstand. I når også hurtigt grønne rekreative områder som Margrethelund, hvor der er legeplads og bænke, ligesom hundeskoven ligger indenfor gåafstand – det meste når I via stisystemet, der binder nærmiljøet sammen. Derudover er der kort afstand til den lokale idrætshal, hvor der er et godt foreningsliv, ligesom I hurtigt når byens station.~Huset er gennem årene blevet holdt flot ved lige, bl.a. blev taget skiftet i 2020, mens samtlige indendørs klinker, der er ens, blev lagt i løbet af 2023/24.Den moderne indretning ses tydeligt i jeres kommende leverum – hvor køkkenalrum og stue er samlet i et lyst, indbydende rum. Der er gulvvarme under de lyse gulvklinker, og køkkenet, der blev renoveret i 23, har hvide grebsfrie elementer og god plads ved køkkenøen.Ud over rummets rummelighed er særligt lyset skønt – og så bør det smarte, indbyggede vinskab bemærkes. Det har sælger bygget i en nedlagt døråbning, og flaskerne kan også nås fra den tilstødende stue. Denne dejlige, charmerende stue har gavmilde lysindfald og udgang til terrassemiljøet mod sydvest.Husets soveværelse har walk-in closet, mens familiens børn skal vælge mellem enten to lyse sammenhængende værelser eller et værelse med gulvvarme og eget bad. I forlængelse af det sidstnævnte rum, der er ideelt til teenageren, er villaens bryggers/grovkøkken og entré placeret.I får også kontor med udgang til terrasse og bryggers med plads til vaskefaciliteter samt endnu et bad med brus og gulvvarme.Haven er lukket, ugeneret og anlagt med et skønt terrassemiljø mod sydvest med sol dagen lang. Derudover byder udearealerne på en skøn overdækket terrasse med integreret anneks samt en pragtfuld opvarmet pool på 6×3 m.Foran boligen er der god plads til parkering….