Beskrivelse
Jamen, det er jo helt sort …
Hvis Sjælland er det bedste sted i verden, så er Tølløse verdens centrum. Næsten. Tjek selv. Sæt et passerben i Tølløse og drej det andet ben rundt om Sjælland. Tølløse er den lille by, der ikke mangler noget. Det er også byen, som stadig vokser med nye kvarterer, nye ejendomme, nye hække, græsplæner, træer og buske og trampoliner i haverne. Ejendommen på Sønderstedvej 13 er 244 år ung bygget i 1780. Jamen, det er jo helt sort, vil nogle måske sige. Men det eneste sorte er den træbeklædning, huset netop har fået. Sammen med de sorte vinduer, de charmerende skævheder, de synlige bjælker, loft til kip med hems under loftet er det et nyrenoveret hus med et ildsted, der for alvor afslører husets sande alder. Med flere soveværelser og en grund på 1.799 m2 får børn det også godt her. Her er fred og ro, det er der jo på landet. Som klassisk stationsby er Tølløse fra den tid, hvor jernbanerne blev udbygget fra 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. 45 minutter er der med tog til København. Byen har små 4.000 indbyggere, så det er ikke en stor by, men stor nok til både at have kommune- og privatskole og flere efterskoler. Tølløse er en del af Holbæk Kommune. Byen er omringet af smuk natur, fra Sønderstedvej er indkøb lige om hjørnet i Udløse eller en lille tur til Holbæk og Tølløse….