Siim Bygade 123, 8680 Ry

8680 siim bygade 123 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Stråtækt idyl møder moderne innovation

I Siim, der nu er vokset sammen med Ry, har man siden 1783 – altså i knap 250 år – kunnet gå forbi denne stråtækte ejendom. På trods af omfattende ændringer gennem historien, senest fra 2014 og fremefter, er husets oprindelige charme og et sjældent set antal af karakteristiske detaljer bevaret. På sin vis har den seneste ombygning kun bidraget til at understrege netop disse ved på elegant vis at introducere moderne løsninger og eksklusive materialer, så de gamle dele af huset træder så meget tydeligere frem. Fra 1875 og omtrent 20 år frem fungerede stedet som friskole og kulturhus, hvilket, præcis som ejendommens historie i øvrigt, er rigt dokumenteret i lokalhistoriske arkiver.Gennemgribende ombygningMan ville forvente af en gammel landsbyskole, at den var indrettet med små og trange rum, en skolestue eller to. Det var også tilfældet – engang. I dag er boligen det diametralt modsatte. Ét stort rum, hvor kun henholdsvis badeværelset og bryggerset er tildelt separate, aflukkede afsnit. Denne transformation er resultatet af et ualmindeligt grundigt og gennemført arbejde, hvor det er vanskeligt at skelne mellem, hvilke dele der er restaurering, og hvilke der er egentlig ombygning. I 2014 indledtes projektet ved den indvendige istandsættelse, og få år efter fulgte den udvendige. I 2018 stod selve huset færdigt på ny, og i den mellemliggende periode har man haft skilt bygningen ad i dens bestanddele, for herefter at samle den igen med nye materialer, komplet udskiftning af alle former for installationer, etablering af gulvvarme, tidssvarende isolering og meget, meget mere.I hele processen har man tilstræbt at fastholde det klassiske udtryk. Det ses blandt andet på den hvidkalkede facade, der omkranses af pigstensbelægninger. De antikke hoveddøre er af massiv egetræ, og de smukke bondehusvinduer er malet med linoliemaling. På den sydvendte tagflade er stråtaget delvist udskiftet – resten afrenset.Eksklusive materialevalgIngen midler er skyet for at frembringe den særegne æstetik, og det gælder ude såvel som inde. På gulvet ses brede Dinesen-planker i hele længder, og de steder, hvor de gamle, rå loftsbjælker under lofterne, der nu er ført til kip, engang var støttet af vægge, er der installeret støbejernssøjler fra 1700-tallet, som tidligere prydede på et bibliotek i Tyskland. I den vestlige ende af boligen stikker spidsen af en af de oprindelige kampesten fra fundamentet op gennem gulvet.I den modsatte ende, altså i den østlige del, står et Brock+Stephan designer-køkken, der er tegnet og fremstillet særligt hertil. Skabselementerne er leveret af Poggenpohl, og disse ledsages af 13 centimeter tykke keramiske bordplader. Rammerne og hylderne er gjort i moseeg, mens diverse indsatser er af nøddetræ. De suveræne materialer fortsætter hele vejen gennem husets 90 kvadratmeter med en ensartet, men ikke desto mindre charmerende æstetik til følge.Den attraktive beliggenhedEjendommen er placeret særdeles fordelagtigt. Det gør sig gældende for de gode solforhold i den fine have, der prydes af et gammelt kastanjetræ, et mindre rosenbed og en veltrimmet græsplæne. Grunden afgrænses mod vejen af et stengærde og gamle, engelske pullerter. Ejendommen ligger fredeligt på en lidet trafikeret vej, og mod nordøst er der et grønt, rekreativt areal. Ikke desto mindre er man tæt på alle de faciliteter, man finder i en by af Rys størrelse, og samtidig er det værd at bide mærke i, at afstanden til Aarhus, Silkeborg og Skanderborg er ganske overkommelig.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Siim Bygade 123, 8680 Ry3.515.000 kr.37.796 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.377 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 90 ㎡Grund: 805 ㎡Antal værelser: 1Opført i: 1783

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x