Lindholmvej 1, 8680 Ry

8680 lindholmvej 1 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Spektakulært fritidshus ved Mossø

I de naturskønne omgivelser nogenlunde midt mellem Ry og Gammel Ry finder man dette fritidshus, hvor autentiske elementer, der dateres tilbage til 1867, møder moderne komfort og materialer fra øverste hylde. Den idylliske bindingsværksæstetik med sort træværk og hvide tavl får hertil selskab af den intet mindre end fabelagtige beliggenhed med udsigt til Mossø, og for at sætte prikken over iet afsluttes den omtrent 1,7 hektar store naturgrund først dér, hvor søen begynder.Direkte til MossøMossø er en af de mest berømmelige og velkendte dele af det enorme kompleks af søer, åer og vandløb, der præger det kuperede landskab i Søhøjlandet. Søen er Jyllands største af slagsen med sine 1.700 hektar, og i kraft af det overordentligt rige dyreliv, både under og over vandspejlet, har man ladet området indlemme under Natura 2000-beskyttelse. Selve søen opdeles naturligt af Emborg Odde, en smal tange, der strækker sig fra den nordlige bred, og det er netop denne, som toner allertydeligst frem, når man fra fritidshusets terrasser kigger ud over de åbne vidder. Odden er et hjemsted for adskillige fuglearter, der tillige kan følges på himlen. Vandet er imidlertid ikke blot staffage til en i forvejen imponerende ferieresidens, for her tilbydes på tilsvarende vis et væld af aktivitetsmuligheder. Ved søbredden er der etableret en bådebro, hvorfra man kan sejle ud, og på samme bekvemme facon kan man give sig i kast med badning og sejlads i eksempelvis kano eller kajak. Fiskeri efter gedde, ørred eller abborre kan også bedrives med rimelige forventninger om succes. Det skal endvidere fremhæves, at Gudensø ligger lidt mod nord, mens Øm Kloster, hvor cisterciensermunke i slutningen af 1100-tallet slog sig ned og i dag fungerer som museum, er den nærmeste nabo.Autentisk og moderneFacadens nydelige udtryk udgøres af lige dele bindingsværk og stenmure, og hertil står det patinerede stråtag og de sprossede, hvide vinduer særdeles flot. Fritidshusets udseende udefra, hvor også klassiske, brede kviste understreger stilen, skifter imidlertid karakter, når man træder inden døre. Den autentiske æstetik bliver her kombineret med et henrivende lysindfald, åben etageadskillelse mellem stueplan og første sal samt eksklusive, velvalgte materialer. Den høje standard skyldes blandt andet et nærmest altomfattende istandsættelsesarbejde, der blev udført i 2012 i samarbejde med dygtige fagfolk og arkitekter. Boligens 166 kvadratmeter udfolder sig med det stemningsfulde køkken-alrum som udgangspunkt, og som et generelt kendetegn for huset ses nydelige douglasplanker fra Dinesen på gulvene. Samme træsort er benyttet til det specialfremstillede køkken, hvor også håndstrøgne klinker fra Bornholm pryder. Der er også installeret Vola armaturer i hele huset.Alrummet udmærker sig videre ved de blotlagte bjælker og det frie udsyn til kippen. Det resterende af etagen er allokeret til henholdsvis et praktisk bryggers, et badeværelse og fire værelser. Førstesalen er arrangeret med et stort stuerum, hvorfra man kan følge slagets gang i køkkenet og samtalerne i alrummet nedenfor.Udeliv i topkvalitetPræcist ligesom huset emmer af kvalitet og fortrinlige løsninger, er udearealerne umiddelbart rundt om bygningen i absolut topklasse. Den fine brostensbelægning breder sig hele vejen rundt, og på øst- og sydsiden indrammes en skøn terrasse af en lav hæk. Her er desuden installeret et udespa og en udendørs bruser, som kan benyttes under private og ugenerede forhold.Sidst, men så afgjort ikke mindst, skal den eminente udbygning nævnes. Ved første øjekast er den sorte træbeklædning blot et passende supplement til en ejendom af denne kaliber, men som de brede porte slås op, åbenbarer der sig et væld af funktioner. Gavlen omdannes snart til et luksuriøst udekøkken med ildsted, kogeblus og indlagt vand, og i den øvrige del finder man et rummeligt værksted og opbevaringsplads til både brænde og alskens habengut. Denne blev opført i 2014.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Lindholmvej 1, 8680 Ry8.500.000 kr.48.571 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.457 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 166 ㎡Grund: 17167 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1867

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x