Beskrivelse
Dejligt nemt rækkehus – med din egen grønne have!
Et rækkehus er på mange måder et luksus alternativ til at bo i lejlighed, men en kæmpe bonus, at du har din eget have, drivhus, terrasse m.v., det kan nuværende ejer “skrive under på”, da hun har boet her siden boligen blev bygget i 1980.På lukket villavej i den sydlige bydel finder du dette skønne rækkehus. Et stille og roligt kvarter med en hyggelig og tryg atmosfære og en virkelig populær adresse blandt dem, som vil bo i rækkehus. Huset er godt vedligeholdt og moderniseret med zinck beklædning på gavl, stern og mellem vinduerne. Indvendigt fremstår boligen meget lys og venligt i sin oprindelige stil, men kan relativt let opdateres til en moderne stil. Boligarealet udgør 116 m2 hertil kommer en indbygget carport på 16 m2, altså du går tørskoet ind i huset uanset vejr.Indretningen er således – Entré, badeværelse m. brus og badekar. 2 værelser samt et lidt større soveværelse m / skabsvæg. Dejlig sydvendt stue / alrum / køkken, som er i åben forbindelse og fra rummet er der udgang til dejlig fliseterrasse, som er delvis overdækket, samt haven.Lukket have med levende hegn mod begge naboer – en frodig og skøn have, med bl.a. hyggekroge, drivhus, en havedam og mange forskellige planter, buske, træer tilsammen gør uderummet meget personligt og privat . Foran huset er en forhave samt et fliseareal i indkørslen.Et nemt hus med en god beliggenhed i gå-afstand til både skole, uddannelsesinstitutioner, hal, multipark, busstoppested osv. Der er også kort vej til Sallingsund med bl.a. Legind skov og sø.En rigtig god senior bolig men må selvfølgelig også gerne købes af yngre mennesker….