Beskrivelse
Hyggelig villa på kanten af Dollerup Bakker
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/7 – klik på billede –
Skelhøje er en god og velfungerende landsby der ligger i et helt fantastisk naturområde lige til Hald Sø og Dollerup Bakker. Der er kun 5 km til Frederiks, 8 km til Hald Ege og 8 km til byskiltet i Viborg.
I den hyggelige og velfungerende landsby Skelhøje finder I jeres næste bolig. Boligen er en 3-plans villa, der vil passe godt til mange familier. Der er indsat et lyst køkken i start 00erne, hvor der spiseplads og godt med bord- og skabsplads. I den rummelige stue, har sælger fjernet det gamle tapet, spartlet ud, renoveret de originale trægulve og lysnet rummet. Kombineret med lysindfaldet fra de store vinduespartier er her nu tale om et lækkert lyst og rummeligt rum, hvor de originale gulve er med til at skabe hygge og stemning. I stueplan er der udover køkken og kombineret spise- og opholdsstue også en rummelig entré og gæstetoilet. Fra entréen er der udgang til stor træterrasse, med fint kig til haven.
Førstesalen har en god rummelig indretning og indeholder repos soveværelse, 2 værelser, depotrum, der i dag bruges som walk-in og et lyst badeværelse med bruseniche.
Den gode, anvendelige kælder rummer et viktualierum, vaskerum og 2 disponible rum.
Der er til ejendommen en stor garage med højt til loftet, hvor der samtidig er et væld af muligheder for værksted, behandlerrum, atelier etc.
Haven er hyggelig og inddelt i flere hyggekroge med bl.a. stenbede, frugttræer og god mulighed for sjov og leg. I bunden af haven er et fint kig, der minder en om, at man kommer til at bo på kanten af Dollerup Bakker….