Beskrivelse
Indflytningsklar ejerlejlighed i børnevenligt kvarter i Hillerød
Denne flotte lejlighed på Fredskovhellet 26 ligger på anden sal i en pæn rødstensbygning fra 1963. Takket være den høje beliggenhed kan I fra denne hjørnelejlighed nyde en rigtig god udsigt. Indenfor vil I opleve en indbydende indretning, da lejligheden gennemgik en totalrenovering i 2021 med blandt andet nye gulve, istandsatte lofter og nyt køkken samt badeværelse. Senest er der desuden skiftet vinduer og altandør i 2023.Lejlighedens indretning er gennemgående med forskellige kontrastvægge i bløde og neutrale farver samt lyse gulve. Dertil kommer den gennemtænkte planløsning, hvor en fin fordelingsgang leder jer til alle lejlighedens opholdsrum. Det inkluderer blandt andet den dejlige og rummelige stue. Her lukker de store glaspartier masser af naturligt lys ind i hjemmet, hvilket blot understreger udsigten fra både stuen samt fra den vestvendte altan. På modsatte side af fordelingsgangen ligger det stilfulde køkken, hvorfra der også er et flot udkig.Med to værelser egner denne lejlighed sig perfekt til den enlige eller parret, der drømmer om for eksempel børneværelse eller hjemmekontor. Samtidig er der fra det største af værelserne indgang til et badeværelse med bruseniche, væghængt toilet, topmonteret håndvask og plads til egen vaskesøjle. I gangen ligger der desuden et gæstetoilet. I dette stille område i Hillerød vil I opleve naturskønne omgivelser nær Dyrehaven samt en familievenlig atmosfære i kvarteret. Der er flere grønne arealer i området, som samtidig har mange børneinstitutioner og legepladser i nærheden. Dertil kommer de gode parkeringsmuligheder ved ejendommen samt den nemme mulighed for at komme med offentlig transport til midtbyen, som byder på restauranter og et rigt butiksliv….