Beskrivelse
Skøn ejendom fuld af muligheder – landlige fornemmelser i byen
I helt kort gåafstand fra Jersie Strandpark finder I jeres næste boligkapitel, nærmere bestemt på Jersie Strandvej 96. Det er mulighedernes land, der folder sig ud på adressen, for en kæmpe matrikel danner ramme om både en velholdt etplansvilla og en stor staldbygning fra 2001. Her kan I holde hest eller hund, og I kan give plads til værkstedet, veteranbilerne eller webshoppen. Med en stor udbygning og over 1,2 hektar jord er der plads nok til alle jeres drømme.I kan starte med en rundtur i huset. Ejendommen er et tidligere gartneri, men fra 1999 og i årene efter forvandlede sælger huset til den dejlige etplansvilla, der står i dag; her blev bygget til og renoveret. Alt fremstår pænt og velholdt, og facade samt sokkel blev malet så sent som i maj 2024. Der er tale om en bolig på 162 m2, og her får I en entré, et bryggers med egen indgang, hele to nydelige badeværelser, tre gode værelser og nogle dejlige opholdsrum. Rundt om i huset er der indrettet med både charmerende plankegulve og klinkegulve, hvoraf sidstnævnte alle gemmer på gulvvarme.Det bliver et rummeligt spisekøkken og en stor tilstødende stue, der sætter kulissen for familielivet; her får I nogle gode, indbydende rum med en hyggelig atmosfære, og rummene er indrettet med småsprossede vinduer, der lukker lyset ind. Stuen byder derudover på en fin brændeovn og en dobbeltdør, der skaber en flydende overgang til udelivet.I haven venter en stor, sydvestvendt fliseterrasse, der inviterer på læ og en skøn udsigt over grundens grønne omgivelser. Huset er perfekt placeret på grunden, for det ligger i hjørnet, hvilket giver en optimal udnyttelse af matriklen, og høje, flotte træer indrammer grunden, så der er sørget for privatlivet. Vender I blikket mod udbygningen, møder I 200 m2 med bl.a. fem hestebokse, et isoleret værksted og et isoleret sadelrum, der i dag er indrettet med tre hundebokse.Med fri udsigt over alt det grønne, får I en fornemmelse af at være flyttet på landet, og ejendommen giver jer da også de muligheder, der normalvis forbindes med en landejendom – bl.a. dyrehold og en grund i hektarmål – men I har ikke forladt byen.I flytter til Jersie Strand, hvor I kan cykle til både skoler, pasningstilbud og fritidsaktiviteter, ligesom der er kun 1,4 km til S-toget og en smule længere til Køge Nord, og pendleren kobler sig lynhurtigt på motorvejen. Derudover har I få minutters gang til kysten, og åen løber langs jeres matrikel, så I skal ikke kigge langt efter vandet – det kan faktisk ses nede for enden af grunden, hvor I også kan bevæge jer direkte ud til skøn natur i mosen.Kan I se mulighederne? Vi tager jer meget gerne med på en fremvisning….