Beskrivelse
Velindrettet familiebolig i Haslev med dejligt lukket have
Åbent hus med tilmeldingskrav 27/5 – klik på billede –
Der er god plads i denne villa på Hørvænget 5, hvor I får 136 velindrettede kvadratmeter, ligesom her også er glimrende udviklingsmuligheder for jer, der vil sætte eget præg på boligen, som man sagtens kan flytte ind i med henblik på at skabe forbedringer, efterhånden som I finder de bedste løsninger.
Boligen fremstår med en logisk og indlysende god planløsning til en familie med to børn, da her er en værelsesafdeling, der indeholder to børneværelser og et soveværelse. Der er indbygningsskab i to af værelserne, og i det største, der formentlig vil være de voksnes soveværelse, er der skabe på to vægge. Badeværelset ligger ligeledes i denne del af huset, kun er få skridt væk fra alle tre værelser.
Opholdsafdelingen indeholder en stor og sydvendt stue med udgang til terrassen. I får også et særdeles hyggeligt køkken, hvor der er plads til et spisebord. Der er også mulighed for at etablere et køkkenalrum med lysindfald fra tre sider ved at slå køkken og stue sammen. I får også bryggers og et ekstra toilet, og på den anden side af den store stue er der endnu en stue og en lys udestue, så der alt i alt er masser af opholdsplads at glæde sig til.
Grunden er 1.049 kvadratmeter og dermed dejligt stor, så I får rigeligt med plads på plænen til legeredskaber, ligesom I også får en solvendt terrasse med pæn træbelægning fra 2021, og husets handyman kan indrette værksted i det udmærkede skur, hvortil der er adgang fra terrassen, mens bilerne foran kan holde godt i den dobbelte carport….