Beskrivelse
Velbeliggende og fantastisk præsentabel villa.
Denne attraktive bolig ligger på en rolig, lukket villavej, hvorfra der er kort og sikker adgang til Vildbjerg Skole. Selv de mindste kan trygt sendes afsted om morgenen, da der er cykelsti det meste af vejen, og ingen trafikerede veje skal passeres.
Boligen og haven er overalt en pryd for øjet, og den løbende vedligeholdelse er helt i top, så alt fremstår knivskarpt. Det første der møder en, er en yderst velanlagt forhave og en bred flisebelagt indkørsel, hvor der også er plads til en lille terrasse med morgensol.
Indvendigt er bryggerset og køkkenet skiftet for ca. 15 år siden.
Boligen er indrettet med flot og stilfund Bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler. Her er også bord med vask og gode skuffer til opbevaring – herfra kommer man videre til den hyggelige Spisekøkken med dejlig mange skuffer og et flot lyst inventar med træbordplade – videre til den dejlige lyse Stue, hvorfra der er udgang til en 20 m2 stor Udestue – fra køkkenet er der ligeledes adgang til en Entre/Fordelingsgang – herfra er der adgang til både Badeværelse og Gæstetoilet, som begge fremstår flot og tidssvarende – stort Soveværelse med udgang til terrassen samt 2 store Værelser.
Bag huset er der en velanlagt, velplejet og frodig have med en utrolig hyggelig sydvendt terrasse.
Alt i alt en bolig, som i forhold til stand, vedligeholdelse og beliggenhed, fremstår som et rigtigt godt køb….