Beskrivelse
EKSKLUSIV ISTANDSAT LEJLIGHED I ARKITEKTEGNET EJENDOM
Beliggenheden kan næsten ikke blive mere central. Du bor midt i hjertet i Charlottenlund og endda med en altan, hvor du kan sætte dig ud og nyde, at du er en del af bylivet. Du har lækre specialbutikker og gode indkøbsmuligheder lige udenfor din hoveddør. Samtidig bor du i Danmarks smukkeste naturområde, hvor kan du gå en tur i Charlottenlund Skov, Charlottenlund Fort og Charlottenlund Søbad. Du har få minutters gang til Charlottenlund Station. I modsat ende af byen har du Bernstorffsparken, som endnu et grønt område. Dyrehaven er også i cykelafstand.Ejendommen er en de fleste i byen kender – folk udefra står ofte og beundrer den smukke arkitekttegnede ejendom med et hav af detaljer. Opgangen er også indbydende med elegant trappeforløb, men du kan også tage elevatoren. Indenfor bliver du mødt af en fuldstændig istandsat lejlighed i højeste kvalitet. Entré i delvis åben forbindelse med køkkenet. Køkkenet er fra uno form og udnyttet så optimalt, at du har sokkelskuffer, skab til overtøj og kosteskab. Kogepladen er induktion med nedsug fra BORA og du har indbygget kaffemaskine fra Miele. Du har en dejlig spiseplads i køkkenet, hvor du kan nyde udsigten over vilakvarteret. Opholdsstuen er stor med plads til et ekstra spisebord og sofaarrangement. Fra stuen har du udgang til en skøn altan med kig ned af Jægersborg Allé. Soveværelset er rummeligt og sælger har fået lavet et lækkert indbygget skab fra gulv til loft. Badeværelset er istandsat med respekt for det originale og fremstår lækkert – på badeværelset har sælger fået installeret en Miele kombineret vaskemaskine/tørretumbler. Lejligheden har brugsret til et loftrum, fælles tørrerum og fælles cykelkælder. Foreningen har 4 p-pladser på bagsiden af huset, som der bliver trækket lod om – sælger har pt. en plads indtil den 31. december 2024, hvor der bliver trukket lod igen. Dejligt fællesareal i gården med græs, bænke og gasgrill.En enestående lejlighed til dig, der sætter pris på arkitektur og en indbydende og elegant lejlighed….