Beskrivelse
Velholdt villa inklusiv byens tidligere forsamlingshus – skøn udsigt
Hvis I har visionerne, har vi nu en enestående mulighed. På en attraktiv adresse i Nissumby finder I denne hyggelige og velholdte villa til en rigtig god pris, og selvom villaen sagtens ville kunne stå alene, følger byens tidligere forsamlingshus med i handelen. Det giver jer nogle helt unikke rammer, hvis boligdrømmene inkluderer ønsker om plads til hobby eller erhverv.
Selve villaen er fra år 1900 og rummer 92 m2. Løbende opdateringer af inventaret står for husets pæne, lyse stand, og mens pladsen er udnyttet optimalt, er der stadig gode muligheder for, at I kan indrette jer med flere eller færre værelser. For nuværende får I tre værelser og tre stuer, som alt sammen fordeler sig over stueplan og den hyggelige førstesal. Herfra har I forbindelse til en stor tagterrasse med en rigtig dejlig udsigt mod vandet og fjordens modsatte bred.
I stueplan får I desuden et hyggeligt køkken med lyse elementer, et lille toilet og et lyst bryggers, hvor brusekabinen også er placeret. Vil I renovere, er der fin plads til at skabe et decideret badeværelse og et separat bryggers med adgang til baghaven. I den sydvendte forhave finder I en delvist lukket terrasse.
Som nævnt står huset ikke alene, for den gode bonusbygning i nr. 54 følger med. Det gamle forsamlingshus byder på et stort, stemningsfuldt rum med højt til loftet og synlige bjælker, og det oprindelige festlokale følges op af flere mindre rum og et par toiletter. I 2017 blev der bygget en dobbelt carport med tilhørende værksted bagerst på matriklen, og da begge bygninger er koblet på fjernvarmenettet, skal I ikke bekymre jer om regningen, selvom kvadratmeterne er mange.
I får herudover råderum over ca. 3730 kvm grund, hvoraf størstedelen af kvadratmeterne fordeler sig bagved ejendommene. Her er udsigt over både mark og fjord, og mulighederne er mange.
I finder alt til dagligdagen lokalt i Nørre Nissum, og den skønne adresse giver jer ganske få kilometer til flere af områdets gode strande. Kontakt os på tlf. 96 63 40 00, hvis I ønsker at vende mulighederne med denne spændende ejendom….