Beskrivelse
På en naturskøn adresse udbydes en stor villa på 173 kvadratmeter, der fordeler sig over stueplan og førstesal. Huset har haft samme ejere i 38 år, hvilket vidner om, at her er utrolig rart at være – og det får I nu mulighed for at opleve. Der er løbende blevet lagt nye trægulve, indretningen er i god stand, og der er gulvvarme på badeværelset og toilettet. Stueplan indeholder en entré, et køkken-alrum med et Kvik-køkken fra 09 og hårde hvidevarer fra Siemens og et badeværelse, der blev renoveret i 99. Opholdsstuen er autentisk og hyggelig med brændeovn, og herfra kan I tilgå et værelse med direkte adgang til eget toilet. Børneafdelingen venter i den anden ende af huset med badeværelse, to værelser, et gangareal og et rum til opbevaring. Førstesalen byder på endnu et værelse og en opholdsstue med udgang til en stor terrasse, der er delvis overdækket – det er et perfekt uderum til de lune måneder med udsigt over åbne marker.Grunden er på 2.579 kvadratmeter, og I vil fra tid til anden få firbenede gæster i form af rådyr. På den store græsplæne er der anlagt en fliseterrasse og et orangeri, hvor der er plads til et havesæt og grill – særligt orangeriet forlænger sommeren. Bagerst i haven findes en fodboldbane, hvor venner og familie kan mødes til en kamp.Omgivelserne er naturrige og fredelige med kun 3,6 kilometer til Gjerlev med indkøb og daginstitution. Den nærmeste skole findes i Øster Tørslev, Grønhøjskolen, hvortil der er 10 minutters kørsel i bil. På blot 20 minutter kan I køre til Randers, hvilket er en fordel for pendleren og det byglade menneske….