Nordskovvej 11A, 4190 Munke Bjergby

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Moderne landejendom med så mange muligheder, Sorø

På Nordskovvej 11 kan du selv vælge, hvad du har lyst til at gøre i din fritid.Her er der mulighed for at bo sammen flere familier, at nyde livet med hestene, du kan skrue på biler og mc eller bare lade batterierne op med udsigt til marker og til skov. Nordskovvej er en ejendom, som er bygget i 2008 og danner rammen om flere boliger. Hovedhuset er på 227 m2 og allerede ved hoveddøren kan man mærke, at der er tænkt over indretningen. Stor indgang til bryggers, hvor man stiller støvler og jakke og så direkte ind til stort åbent rum med stort glasparti mod foldene og med køkken, spisestue og stue. Det er her familien opholder sig og nyder hinanden.Der er to store værelser i stueplan og to mindre værelser ovenpå. Der er badeværelse med jacuzzi og bruser nede og baderum med bruser oppe. På 1.sal er der et meget stort repos, som benyttes som tv-stue og kontor, og samtidig er der udgang til en fantastisk balkon, hvor morgenmaden kan nydes. En nutidig bolig med rigelig plads, fantastisk lysindfald og udsigt til folde, skov og marker.Der er to mindre bygninger på hver 77 m2. Den ene er godkendt til bolig, den anden er registreret som kontor. Begge indrettet med entre, baderum med jacuzzi, to værelser og køkken med spiseplads og stue. Begge bygninger er også opført i 2008 og ligner hovedhuset meget. Det giver mulighed for at flere familier, generationer kan bo sammen. Eller at man kan kombinere bolig med erhverv. Og så er der selvfølgelig en god bygning, som i dag rummer en stald med 4 bokse, strigleplads og vandspiltov. Der er stort sadelrum og foderrum, samt toilet. Stalden ligger i samme bygning som værkstedet. Meget højt til loftet med lift og el-port. Ideelle forhold for at lave bil og plads til opbevaring. Stort repos, som f.eks. kan indrettes som slyngelstue. Grunden er 3.37 HA og er primært indrettet med folde, hvor I kan åbne eller lukke leddene, så hestene kan græsse på forskellige folde, hvis man ønsker det. Stor grus fold, som er fantastisk drænet, så man undgår mudder. Der er flere løsdrift skure og hø-stativer, så hesten har de mest ideelle forhold man kan tænke sig.Man kan ride på en 20×40 ridebane med fiberbund eller skridte over til Nordruplund skovene med masser af ridestier. En ejendom som virkeligt har meget at byde på for den store familie som gerne vil nyde livet og fritidsinteresser sammen.Vi glæder os til at byde jer velkommen på Nordskovvej 11, som ligger mellem Sorø og Dianalund. Rimelig tæt på skoler og institutioner, gode indkøbsmuligheder og offentlig transport.Liebhaverboliger finder du hos ejendomsmægler Pernille Sams. Vi sælger liebhaveri i særklasse….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Nordskovvej 11A , 4190 Munke Bjergby5.950.000 kr.64.674 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.550 kr/mdrLandejendomEnergimærke: BStørrelse: 304 ㎡Grund: 33751 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 2008