Beskrivelse
Lystejendom med fantastisk beliggenhed. 16 ha skov og marker m. god jagt – midtsjælland
En helt vidunderlig ejendom med meget stor charme og personlighed. Den er super velholdt og fyldt med muligheder for både bolig og erhverv. Og så ligger den helt optimalt, og meget fredfyldt – omgivet af sin egen skov og egne marker. En særdeles hyggelig have med flere hyggekroge, solitairetræer, frugttræer, blomstrende buske, drivhus og køkkenhave, er med til at forstærke den stemningsfulde oplevelse. Geografisk er vi på Midtsjælland, lidt syd for Sorø og Slagelse – med ca. lige langt til hver af disse byer. Mere lokalt er der gåafstand til skole, og ca 1 km til indkøbsmulighed.Huset er nyere end man skulle tro. Det er opført af den nuværende ejer og dennes far i 1976, i samarbejde med en arkitekt og sagkyndige fra Frilandsmuseet, efter en kopi af den tidligere gård. Blot er det nye hus bredere og højere. I sommeren 1975 blev stuehuset revet ned sten for sten, og byggeriet af det nye stuehus startede. Det var en lokal tømrer der stod for hele byggeriet. Egetømret er eksempelvis fra Lorup skov, tørret, skåret ud og mærket, og bindingsværkskonstruktionen er udført som originalt, uden hverken søm eller beslag.Her er 267 m2 boligareal i stuehuset incl. 1. sal. Hyggeligt og med en rigtig rar atmosfære. Husets planløsning hænger godt sammen – med åbent spisekøkken / alrum som det centrale rum med adgang til en herlig stue. Her er f.eks. en åben pejs, som er en kopi af en pejs fra frilandsmuseet, og en tilsvarende udenfor på terrassen. Alt virker harmonisk og her er en særlig ro over stedet. Master-soveværelse med direkte adgang til eget badeværelse og flere andre gode regulære værelser, 3 badeværelser samt gæstetoilet, kontor m.v. Her er god plads – også til hjemmekontor .Igennem de seneste 5 år er gården opdateret og stuehuset moderniseret til et rigtig fint nutidigt niveau. Og det hele fremtræder velholdt.I den tidligere kostald er eksempelvis også indrettet en særdeles dejlig gildesal, køkken, gæsteværelse, bad, toilet m.v. – som ikke er registret som bolig, men som til forveksling ligner det. Det er lovligt at indrette en bolig nr 2 i en landbrugsejendom, og det vil også kunne anvendes til erhvervsformål. De tre længer rummer 134 m2.I stuehuset er installeret nyt køkken, badeværelserne i stuehuset er renoveret og der er lagt ny vandforsyning ind, elinstallationerne er renoveret, dørene er udskiftet m.v. Bag den 4-længede gård ligger et maskinhus på 692 m2, som giver talrige muligheder for udnyttelse. Her er plads til lager, opbevaring, maskiner, dyrehold, værksted og meget mere, alt efter hvad køber skal bruge. Internetbutik, lager til erhverv, en håndværker, der skal bruge god værksteds- og lager plads m.v. vil eksempelvis være helt oplagt.Skoven er en særdeles dejlig skov ( ca 5 ha. fredskov) med søer og stier – som i samarbejde med skovdyrkerne er passet og nytilplantet. De ca 10 hektar agerjord ligger lige rundt om ejendommen og er pt. bortforpagtet til en lokal landmand.Liebhaverboliger finder du hos ejendomsmægler Pernille Sams. Vi sælger liebhaveri i særklasse….