Beskrivelse
2V’ER MED ALTAN
Akkurat syd for Gentofte Sø og bymidte finder du denne fine lejlighed, som nu kan blive dit næste hjem. Masser af lys, rummelighed og fine detaljer præger boligen, og sammen med den centrale beliggenhed er der ideelle forudsætninger for en pragtfuld tilværelse. Du kan se frem til at indrette en stor stue og et ditto soveværelse med indbygningsskabe samt et pænt badeværelse og et tidssvarende køkken. Ydermere kan du nyde udelivet på din egen sydvestvendte altan eller i de grønne oaser mellem ejendommene.Lejligheden er hensigtsmæssigt forbundet med byens liv i centrum såvel som med naturen ved Gentofte Sø. Placeringen er således central, og der er ganske få skridt til Gentoftegade, hvor restauranter, caféer og forretninger er til rådighed i velassorterede mængder. Du kan også med fordel begive dig rundt om søen til fods, hvad enten du trænger til at gå eller løbe, og der er i det hele taget overkommelige afstande til mange øvrige fritidsaktiviteter og sportsfaciliteter i og omkring Gentofte. Sågar kan du gå til S-toget ved Vangede Station og således hurtigt begive dig ind mod Indre By.Det er ikke mange skridt, du skal op ad trapperne for at komme til lejligheden, som ligger på første sal. Entréen er i åben forbindelse med køkkenet, så idet du træder inden døre, får du straks øje på de hvide elementer, der udnytter rummet i en U-form hele vejen rundt. Dernæst vil du føle dig draget af lyset i stuen, hvor der er plads til at indrette hyggelige sektioner og være vært for samvær med venner og familie. Sollyset strømmer ind via vinduespartiet med altandør, og sammen med plankegulvene emmer stuen af en yderst behagelig atmosfære.Videre er der dør til soveværelset, som er i næsten samme stil og størrelse som stuen. Plankegulvene fortsætter også her, omend i en lysere udgave, og med faste skabe, der går fra væg til væg, er der rigeligt rum til at opbevare garderoben. Vender du om og går tilbage til entréen, kan du også tage et kig på badeværelset, som er med separat bruseniche, og et vindue tilfører frisk luft og lys til rummet. Endelig afsluttes rundvisningen i solen ude på altanen….