Beskrivelse
Spændende villa med dobbelt garage og stor udestue tæt på naturen ved Bygholm Sø!
Åbent hus med tilmeldingskrav 6/3 – klik på billede –
På en helt fantastisk beliggenhed i Bygholm bakker ligger denne lækre villa. Området er virkelig dejligt med kort afstand til Bygholm sø og masser af muligheder for dejlige gåløbe eller cykelture. Der er kun ca. 5 min. til Horsens C, banegården og motorvej E45. Der er bygget en nyere bæredygtig Netto og en nyere daginstitution med vuggestue og børnehave indenfor gåafstand.
Den spændende villa er udvendig opført i helt vedligeholdelsesfri materialer. Indvendig er der brugt rigtig gode materialer, hvor sælger har fået udskiftet gulvene til nogle flotte varme laminatgulve, flotte klinker og akustik gipslofter. Herudover er der lavet flere gode detaljer, som blandt andet indvendige murstensvægge og et lækkert vinrum i forbindelse med køkkenet.
Med til huset hører stor integreret dobbeltgarage og en stor sydvendt terrasse, hvor de gode danske sommeraftener kan nydes med grillen tændt. Her har sælger fået tilføjet en elektronisk markise. Desuden er der tilført et rigtig lækkert orangeri/udestue i glas, hvor siderne kan skubbes til side. Her er rig mulighed for mange hyggelige aftener med luft omkring og kig ud til de grønne arealer.
Boligens indretning er med en børneafdeling bestående af 3 gode børneværelser og tilhørende badeværelse med bruseniche. Husets omdrejningspunkt er det flotte og hyggelige tværgående køkken alrum med vinrum. Fra køkkenet er der direkte udgang til udestuen. I åben forbindelse ligger opholdsstuen, hvor der er adgang til voksenafdelingen bestående af soveværelse, walk in og fint badeværelse med bruseniche. Boligens entre byder flot velkommen og fra boligens bryggers er der direkte adgang til den store garage. Boligen er desuden udstyret med genveksanlæg samt central støvsuger.
En virkelig gennemtænkt villa med masser af gode detaljer og en rigtig god plads, en god indretning og fantastiske udendørs omgivelser!…