Beskrivelse
Flot nedlagt landbrugsejendom
Velkommen til denne charmerende landejendom i det idylliske Jersore, en hyggelig landsby tæt på stranden og ebbevejen til Æbelø. Området er kendetegnet med et rigt fugle og dyreliv, så for den naturinteresserede køber er der masser af gode oplevelser i vente.
Her er masser af plads både ude og inde. Boligarealet udgør 303 m2.
Boligen indbyder til en oplevelse for hele familien med sine mange værelser og opholdsrum.
Stueplan indeholder bl.a. tre værelser, to spisestuer og to opholdsstuer. Her er rigelig plads til både afslapning og sociale sammenkomster. Det store badeværelse er indrettet med kar, brus og gulvvarme. Det store landkøkken er hjertet i hjemmet, hvor du kan lave mad og nyde måltider i en varm og indbydende atmosfære. Et praktisk bryggers og en rummelig entré fuldender denne etage.
1. sal er indrettet i 2006 og fremstår derfor rigtig flot. Den indeholder 4 værelser, badeværelse og stor stue som anvendes som billiardrum.
Der er endvidere 3 rigtig gode og solide lader med masser af plads og god loftshøjde, som giver mange forskellige anvendelsesmuligheder.
Ejendommen udstykkes med ca. 1,1 ha, som består af gårdsplads og stor, parkagtig have med kig til dam.
Denne ejendom på Jersorevej 19 er mere end blot et sted at bo – det er en hverdag i naturskønne omgivelser med plads til både afslapning og aktiviteter. Kom og oplev denne perle tæt på stranden og naturen – du vil føle dig hjemme fra første øjeblik.
Praktisk info: Der er indlagt vandværksvand og fibernet. Afløb til nedsivningsanlæg med tilladelse. Opvarmes med nyere halmfyr.
En ejendom, der skal ses for korrekt bedømmelse. Kontakt EDC Bogense på telefon 64811913 for en fremvisning….