Beskrivelse
Hyggeligt hus tæt på strand & by, uden bopælspligt
Huset byder på hele 177 m2. fordelt på 1½ plan, og består i stueplan af en entré, gæstetoilet, stort soveværelse, badeværelse med bruseniche, hyggeligt spisekøkken, samt en indretningsvenlig vinkelstue, hvorfra der er direkte adgang til husets absolutte samlingspunkt, den knap 40m2. Lyse sommerstue, hvis store automatiske vinduespartier, ikke kun giver et behageligt naturligt lysindfald, men også forlænger sommeren, ved at holde på solens varme stråler fra det tidligere forår, til langt ind i efteråret.
Fra køkkenet er der trappe op til husets tagetage, hvortil der hører sig et mindre værelse, samt soveværelse, et pulterrum og på reposen masser af god indbygget skabsplads.
Huset er beliggende på en stor 1060 m2. lukket grund, der foruden huset byder på en 28 m2. garage med port, praktisk redskabsskur og rig mulighed for at indrette et skønt privat terrassemiljø med plads til både loungesæt, spisearrangement, frugttræer og ungernes fodboldmål.
Beliggende kun få kilometer fra Vesterhavet og fiskerlejet Thorupstrand. Her ved den nordvendte kyststrækning finder du badestrand, klitter og solgryder, gode stiforbindelser til store kuperede hede arealer med store plantager på mange hundrede tdr. land som er velegnet til trave- og motionsture, et eldorado for naturelskere i enestående natur. Herfra er man i gåafstand til den lokale købmand og kun en kort køretur til Fjerritslev, en livlig handelsby med et væld af specialforretninger, byggemarked, attraktiv 18 hullers golfbane, museum, svømmehal samt fine trafikforbindelser….