Beskrivelse
Indflytningsklar etplansvilla fra 2017 i Vor Frue
En gennemført, lækker bolig på en fristende adresse. Det er kort forklaret, hvad der venter på Vor Frue Hovedgade 24. Huset, det hele drejer sig om, er opført efter alle byggekunstens regler i 2017, og det skorter derfor ikke på lækre finesser og moderne bekvemmeligheder såsom jordvarme, gulvvarme og ventilationssystem. De fremragende takter fortsætter udenfor, hvor en grund på 977 kvadratmeter danner rammerne om jeres udeliv.Matriklen ligger ideelt placeret i Vor Frue, hvorfra der er få hundrede meter til børnefamiliens behov og et par kilometer til Roskildes bankende hjerte. Tilsammen giver det jer en bred palette at vælge mellem, hvad end I søger skole, indkøbsmuligheder, hyggelige handelsgader eller smuk natur. Motorvejen tilgås også nemt, så I på et splitsekund kan komme videre rundt i landet.Jeres rundtur indledes i det vældige opholdsrum med en flydende grænse mellem køkken-alrummet og den hyggelige stue med loft til kip. Det giver familielivet kronede dage, for her er der intet til hinder for at dyrke samværet på tværs af aktiviteter. Køkkenet er en strømlinet, grebsfri model fra Svane, og fra alrummet nyder I den direkte tilgang til terrassen.Planløsningen er en reel genistreg, der tilgodeser både store og små. Førstnævnte installerer sig i suiten med eget walk-in-closet og badeværelse, mens endnu et walk-in-closet og badeværelse også er en del af pakken. Det praktiske punktum leveres af entréen med bryggersfunktioner og masser af albuerum.Haven bejler til jer med smag for det gode liv. Flere terrasser står på spring for at servicere jer på de lange, varme sommerdage. Én er oplagt at nyde morgenkaffen på, mens en anden indbyder til afslapning i aftensolen. Begge biler får en tør holdeplads i den integrerede carport….