Høvsørevej 15, 7650 Bøvlingbjerg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Klassisk villa med flotte opdateringer og en skøn have

Der er al mulig grund til at lade sig begejstre over denne klassiske villa i Bøvlingbjerg, som er løbende opdateret i en stil, der matcher huset fra 1907 til perfektion. Dermed får I kombinationen af en dejlig stemning og moderne komfort. Villaen ligger endda godt i landsbyen lige ved siden af friskolen samt få hundrede meter fra henholdsvis Bøvling Børnehus og Dagli’ Brugsen.

Villaens flotte stand træder i karakter allerede fra første færd. Hvide facader, sprossede vinduer og et orangerødt tegltag står for de ydre karakteristika, og boligens symmetriske fremtoning i murermesterstil understreges af en elegant karnap og en stor kvist. Med hele 195 m² bolig plus en stor have på 1.432 m² får I også rigtig god plads at brede jer over, og indenfor er standen mindst lige så god, som det flotte ydre varsler om.

Med hele fire værelser og to badeværelser – et på hver etage – er indretningen velegnet til børnefamilien. Sammen med de tre værelser på førstesalen har I dertil en møbérbar repos, som nemt kan udnyttes til hjemmearbejdspladser eller lignende. I stueplan får I to skønne, sammenhængende stuer, hvor det gennemstrømmende lysindfald bidrager til den indbydende stemning. Ved siden af finder I det flotte, rummelige køkken, hvor de pæne, lysegrå elementer og rustikke detaljer passer godt til husets stil. Bryggerset, baggangen og et lille depotrum bidrager desuden med god plads til opbevaring og deslige.

Haven udgør en skøn, uforstyrret oase, og dét er udnyttet til fulde på den store, sydvendte terrasse. En stor del af terrassen er overdækket, og uderummet kan også nemt opgraderes med et udekøkken. Selvom haven er stor, er den ikke svær at holde – dét er en fordel, hvis I ønsker at benytte villaen som et sommerhus.

Kort sagt en villa, man falder for – kontakt os på tlf. 96 63 40 00 for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Høvsørevej 15 , 7650 Bøvlingbjerg2.595.000 kr.10.237 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.528 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 195 ㎡Grund: 1432 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1907Sidste tilstandrapport er fra: 2022-01-28 check den her