Beskrivelse
Indflytningsklar etplansvilla i Hornsyld
Åbent hus med tilmeldingskrav 18/11 – klik på billede –
Velkommen til Egevej 14 og den veldisponerede etplansvilla i Hornsyld. Villaen byder på hele 140 m² bolig med en fantastisk planløsning, der imødekommer alle de behov en familie måtte ønske sig.
De 140 m² er intelligent fordelt, så der er plads til alle i familien. Her findes tre værelser, et badeværelse med bruseniche og et gæstetoilet. To af husets værelser er placeret i villaens sydlige ende, hvilket skaber en ideel børne- og forældreafdeling.
Det store køkken/alrum er boligens hjerte, hvor hele familien kan samles omkring middagsbordet. Det stilfulde Designa-køkken er indrettet med omhu og med sans for detaljen. Køkkenet inventerer til skøn madlavning sammen med både familie og venner. I forlængelse af køkkenet ligger stuen, hvor der er plads til både et stort spisebord og en sofa, der kan rumme hele familien. Fra det store alrum er der udgang til boligens hyggelige udestue. Et praktisk bryggers med god plads til opbevaring og vaskesøjle afrunder boligens planløsning.
Træd ind i den lukkede have, hvor børnene kan lege frit, og du kan nyde solrige dage uden nysgerrige blikke. Villaen er placeret på en 894 m² grund, der giver masser af plads til leg og aktiviteter. Som en ekstra bonus har villaen en garage på 54 m², hvor bilen kan holde i tørvejr og diverse haveredskaber kan opbevares.
Ved at bosætte dig i Hornsyld får du alle dagligdagens fornødenheder lige ved hånden. Du vil blive en del af et aktivt lokalsamfund, hvor foreningslivet er højt prioriteret. Hornsyld byder blandt andet på indkøbsmuligheder, skole, børnehave samt idrætscenter, som også byder på svømmehal.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!…