Beskrivelse
Rummelig villa med garage og godt værksted.
Stor rummelig muret villa- hvor ydervæggene er sat om i 1985 og eternittaget er fra 2004.
Huset er beliggendepå en 1918 m2 stor grund udlagt i græs med randbeplantning og med udsigt til fjorden fra haven.
Huset er beliggende kun 1 km. udenfor byen Hurup og 3,5 km. fra fjorden. I Hurup finder du skole, børnehave, 5 dagligvarebutikker, samt en gågade med mere end 20 specialbutikker, svømmehal, wellness, golfbane lige udenfor byen samt alverdens sportstilbud.
Indeholder: Entre med adgang til bryggers, udhus, terrasse samt stort lækkert værksted/hobbyrum og videre udgang til garage. Endvidere indgang til et pænt køkken med troldtektloft samt god spiseplads, mellemgang med adgang til toilet samt trappe til 1. sal. Rummelig stue med vandskurede vægge og træpillebrændeovn fra 2021. I stueplan endvidere soveværelse med walk inn closet.
1. sal indeholder stort repos, med udgang til terrasse(under ombygning af sælger) samt 2 værelser heraf et med udgang til terrassen og et badeværelse med bruseniche og vask i skabsarrangement.
Her er mulighed for at bo på landet men alligevel tæt til byen….