Beskrivelse
Rolig beliggenhed – Udsigt over mark
Spændende villa med fuld kælder beliggende på blind vej i Vigersted.
Sælger fremviser ejendommen selv. Fremvisning kan bookes hos EDC eller hos sælger Nicky på 40238585
I gå afstand fra ejendommen finder du både skole, SFO, børnehave og sportshal.
Der er mange børn i byen og legeplads ved Kirken. Et meget aktivt lokalsamfund med mange aktiviteter for børnefamilien.
Vigersted ligger under 4 km fra Ringsted byskilt, og har cirka 10 km til Ringsted station. Med den nye bane kan man forvente ca. 30 minutter fra Ringsted station til København.
Ejendommen har en god planløsning som følger:
Hvidt køkken med god bordplads og spiseplads. Vinkelstue med både plads til spisebord og fjernsynsafdeling. I stuen er der brændeovn og udgang til den store terrasse.
Soveværelse, to gode børneværelser/kontor mm. Badeværelse med bruseniche, gæstetoilet samt entre.
Kælderen er i ok stand, der er et meget stort rum med brændeovn, samt to mindre og et fyrrum, hvor der står et gammelt oliefyr.
Til ejendommen er der en garage, en god lukket have, hvor man især på bagsiden af huset er i fred og ro og kan nyde solen ugeneret….