Beskrivelse
IDYLLISK BELIGGENDE EJENDOM MED MANGE MULIGHEDER
&LIVING Fyn præsenterer: En smuk og velholdt ejendom tager imod jer med åbne arme gang på gang, og med oceaner af plads både ude og inde, kan tilværelsen udspille sig i mange retninger. Måske skal I endelig have dyrehold, eller hvad med at blive selvstændige og drive det hele fra egen adresse? Sæt fantasien i sving og kom til det sydlige Fyn i en fart.250 meter er der fra hoveddøren til skovbrynet, så I ubesværet kommer op på de gyldne 10.000 skridt eller får luftet hunden i enestående omgivelser. Hvis ikke de grønne indspark med skov og marker er nok for jer, så ret blikket mod horisonten og nyd synet af den smukke, vuggende Helnæs Bugt, som venter 2,5 kilometer fra hoveddøren. Faldsled ligger en kilometer herfra, og i modsatte retning finder I Håstrup. Tilsammen tilgodeser de to byer jer med skole, daginstitution, indkøb og mere til. Ejendommen fra 1867 gør en præsentabel figur af sig med hvidpudset facade og velvalgte sprossevinduer i kontrast til det mørke tag. Der er en gennemført harmoni mellem hovedhuset og udbygningerne, og den høje boligstandard mærker I så sandeligt også indenfor.Med 236 kvadratmeter på hånden giver det sig selv, at I kan indrette jer på et utal af måder. Hovedhuset fordeler sig over halvandet plan, og her kan I både se frem til elegante, åbne opholdsrum, fem værelser, to lækre badeværelser og meget mere. Og så er I ikke engang blevet præsenteret for udbygningerne, der kan udnyttes til alt fra gildesal til galleri, fitnessrum eller slet og ret genial opbevaring.I stalden er der tre bokse, som får hesteentusiastens hjerte til at galopere. Om I skal have dyrehold eller ej, er naturligvis op til jer, men I får under alle omstændigheder også to terrasser, hvor I kan finde en solrig plet dagen igennem og betragte det spektakulære vue over bugten. Ved solnedgang bades omgivelserne i et gyldent skær, som ganske enkelt ikke er til at stå for….