Beskrivelse
LIVSNYDERI I 1. RÆKKE
Eksklusive materialevalg og et helt enestående arkitektonisk design kendetegner denne indbydende ejendom, som dertil drager fordel af en eminent beliggenhed i første række til vandet. Villaen er blevet gennemrenoveret i løbet af 2019-2024, og både inde og ude er der tænkt over tingene med luksuriøse faciliteter, varme farver, lys og stemningsfulde rum, ligesom havudsigten er udnyttet til fulde. Omgivelserne er fredelige og naturskønne, så alt i alt er dette stedet for en livsnyder.Ejendommen imponerer især fra vandsiden, hvor et anseeligt terrassemiljø i haven indbyder til afslapning med kølige sommerdrinks og grillmiddage. Saunaen, udebruserne og vildmarksbadet er perfekte tilføjelser til havvandet, og i den store glaspavillon kan I nyde udelivet i al slags vejr. Når mørket falder på, er det oplagt at samle familien omkring bålpladsen. Frem for alt er det lækkert, at I kan hoppe i havet året rundt fra egen matrikel. Facaden på østsiden er i høj grad gjort af glas, og i sommermånederne kan I med fordel skubbe glasskydedørene til side i stuen og lade ude og inde smelte sammen. Stuen er forenet med køkken-alrummet og udgør således et sammenhængende opholdsrum inden døre. Selve køkkenet emmer af kvalitet, og den åbne forbindelse mellem rummene såvel som det gennemgående lysindfald, de murede søjler og betongulvet med microcement og gulvvarme bidrager alt sammen til den behagelige atmosfære. Dernæst kan I se frem til at indrette to værelser, et badeværelse og et bryggers i stueetagen, mens førstesalen er afsat til yderligere tre værelser og to badeværelser. Heraf er der skabt en soveværelsessuite med eget badeværelse og direkte adgang til en fantastisk tagterrasse. Heroppe kommer panoramaudsigten over havet til sin fulde ret, og glasgelænderet sørger samtidig for, at sollyset strømmer ubesværet ind på overetagen.Glæd jer til hverdagen med bopæl her, hvor I lynhurtigt kan snuppe en forfriskende dukkert på en varm sommerdag eller gå daglige ture langs kysten. Naturen er nærværende, og også skovene i nærområdet indbyder til udflugter. Kaløvig Lystbådehavn ligger akkurat syd herfor, hvor I kan slentre blandt smukke både og spise middag på badehotellet. Som børnefamilie vil I med garanti også sætte pris på nærheden til Skæring by, hvor I finder et rigt udvalg af fornødenheder….