Beskrivelse
Flot murermestervilla i centrum af Assens by
Ejendommen her er ikke bare lige til – men meget mere.
Huset har personlighed, charmerende detaljer, en bemærkelsesværdig byggestil, og så er det velholdt ud over det sædvanlige. – Alt, hvad der er lavet på huset, er udført i stor
respekt for den oprindelige, fine stil og en murermestervilla som denne, er både gedigen og veludført i sit udgangspunkt.
Huset er i to plan og de 180 m2 flotte bolig fordeler sig på entré, et dejligt køkkenalrum,bryggers, badeværelse og spise- og 2 opholdsstuer.
På 1. sal repos, badeværelse, disponibelt rum måske med pulterkammer-potentiale; en funktion mange børnefamilier
vil værdsætte, og tre værelser – det ene klædeligt kantet og med fritlagte bjælker og alle med god plads og godt lys.
Stuklofterne, plankegulvene, de høje vinduer og lyset, der vælder ind i alle rum, giver boligen en varm, indbydende atmosfære.
Husets kælder er omdannet til en virkelig flot vinkælder, hvor man kan se og nyde et glas vin når gæsterne kommer.
De fleste vil hurtigt føle sig hjemme, og det er både nemt og hyggeligt, at indrette sin bolig, når det her er udgangspunktet. Dejlig, naturligt afskærmet grund – centralt i byen –
men uforstyrret og med masser af fine solkroge, terrasser – en overdækket og afskærmet, så den næsten har karakter af en havestue, og små oaser af den slags, som kun tiden og omhyggelige ejere kan fremelske.
Indkørsel via nabovej bag huset hvor husets store garage på 33 m2 ligger.
Ring til EDC Assens og bestil en fremvisning på 64713150…