Beskrivelse
Smukt beliggende ejendom med havudsigt, altan og parklignende have
En ejendom med usædvanlig fred og roOplev en enestående fred og ro på denne skønne ejendom. Vindens susen i træerne, bølgebrus og fuglefløjten er de eneste lyde, der bryder stilheden her. Som det sidste hus på vejen, og med god afstand til naboerne, er der ingen biltrafik, og både børn og hunde kan lege trygt på vejen eller i den store indhegnede have.Tæt på naturenDet er godt for sjælen at kunne starte dagen med at sidde en stund og nyde udsigten med solopgangen over Langelandsbæltet. Oftest ses Lollandskysten helt klart, og det er spændende at følge den livlige skibstrafik på vandet. Dådyrene græsser lige nedenfor haven, pindsvinene pusler i buskene, frøerne kvækker i vandhullet, og himlen er fyldt med fugletræk forår og efterår.En velholdt og bekvemmelig boligEjendommen blev gennemrenoveret 2005 og består af hovedhus og en tilhørende lejlighed med egen indgang. Dette gør boligen ideel til to generationer eller to familier; eller lejligheden kan bruges til udlejning eller gæster. Der er mulighed for at skabe flere rum i hovedhuset, og i lejligheden kan loftet indrettes med direkte havudsigt.Hovedhuset~ Hjemmets “hjerte” er stuen som åbner op mod haven og udsigten over himmel og hav. Soveværelset på første sal har en stor altan med ligeledes en fremragende udsigt. Køkkenet er stort og velfungerende med en god madkælder til opbevaring, og spisestuen har direkte udgang til haven. Det store badeværelse er udstyret med blandt andet jacuzzi, og alle toiletter i ejendommen har tilhørende bidet. FerielejlighedenLejligheden består af en stor lys stue med udgang til egen terrasse, et stort soveværelse med direkte adgang til drivhuset, samt køkken og bad.Hele boligen, undtagen soveværelset, har indlagt gulvvarme som opvarmes af et træpillefyr. Et blødgøringsanlæg minimerer indholdet af kalk i vandet, og ejendommen er godt dræneret.HavenDen store velplanlagte have har mange lune pladser, og solens stråler kan følges på de mange terrasser rundt om huset. Haven er en oase for naturen; sommerfugle, vilde bier og andre insekter tiltrækkes af de mange blomster. Om vinteren er nattens mørke stjernehimmel fascinerende. En sauna og en udendørs bruser gør det muligt at nyde naturen endnu mere.Bo næsten helt selvforsynendeBlomsterengen kan med fordel omdannes til at dyrke grøntsager mm. i lidt større skala. Egen brønd sikrer vandtilførselen til haven, som bugner af bl.a. æbler, pærer og valnødder og vilde brombær. Der er gode internetforbindelser via mobilt bredbånd med ekstra mast, hvilket muliggør arbejde hjemmefra.Omgivelserne og byenOmrådet præges af et godt naboskab og fællesskab. Øens “hovedstad” er Rudkøbing, som er en charmerende lille købstad uden parkeringsbetaling og med mange gode specialbutikker, og indkøbsmuligheder. Langeland er kendt for sine forskellige festivaler og gode arrangementer, specielt i sommersæsonen.~~~~~~~~~~~ Afslutningsvis Vi valgte at bosætte os på Sødalsvej 8 fordi roen og naturen berørte os dybt….