Beskrivelse
Et hjem med sjæl og charme!
Drømmer du om et hjem med sjæl og charme? Så skal du følge med her, og se hvad Bygade 69 i Vonge har at byde på.
Villaen er løbende moderniseret bl.a. med nyere tag på det oprindelige hus, løbende udskiftet vinduer (senest i 2024), lyst og lækkert køkken/alrum med et praktisk køkken.
Villaen byder på fire dejlige værelser, som kan tilpasses jeres behov. Om det er børneværelser, soveværelser, kontor eller kreative rum – her er plads til det hele. Der er både badeværelse og gæstetoilet i villaen.
De store opholdsrum finder du i stueplan, hvor der er et lyst og rummeligt køkken/alrum, stor stue samt et yderst praktisk og rummelig bryggers!
Garagen er nu et hyggeligt værksted, hvor du kan dyrke dine kreative projekter eller hobbyer. Her er der masser af plads til at skabe og udfolde sig, hvad enten du elsker at arbejde med træ, male eller noget helt tredje.
Haven er en lille oase og helt aflukket. Den er anlagt til hyggelige stunder med familie og venner og her kan du nyde de rolige omgivelser. Haven er perfekt til børnefamilien, her er nemlig trygge rammer til mange timers leg.
Vonge er inde i en sund udvikling med bl.a. mange børnefamilier, et rigt og sundt foreningsliv med bl.a. hal, skole, SFO og egen købmand (SPAR). Desuden finder du i området den dejligste natur nær Tinnet Krat og Rørbæk Sø.
Der er ikke mindst kort afstand til bl.a. Vestvejen og det Midtjyske Motorvejsnet, hvor Vejle samt Horsens kan nås inden for 30 minutters kørsel….