Beskrivelse
Skønt velholdt sommerhus
Nyd morgenmaden på den store terrasse, mens solen blidt omfavner jer og roen unægtelig breder sig i sindet. Sommerhuset er charmerende og hjertevarmt med dets unikke ydre, og ligger omkranset af et fredet naturareal. Herfra er der også blot 500 meter til en dag med vaffelis og fine sandslotte, kold hvidvin og en god roman, nede ved den dejlige badestrand. Når I kommer hjem, kan børnene gå på opdagelse i det naturskønne område, mens I går på opdagelse i det skønne hus. Indrettet lækkert og ligetil med lyse bjælker, store vinduespartier, der trækker naturen helt indenfor, samt to værelser og et stort soveværelse. Kvadratmeterne fordeler sig yderligere på et veludstyret køkken i lige linjer, i åben forbindelse med stuen. I stuen er der god plads til alt familien gerne vil samles om –til brætspil og hygge i sofakrogen eller røverhistorier og varm kakao, i selskab med pejsens glitrende skær. To skønne badeværelser, så alle hurtigt kan få en skyller efter en tur til stranden. Spænd kroppen af med hinanden i husets sauna og giv jer helt hen til sommerhusvelværen. Praktisk bryggers og udhus med vaskemaskine….