Beskrivelse
Gennemrenoveret 3-værelses lejlighed som både byder på en altan og egen privat tagterrasse
“Velkommen til denne gennemrenoveret 3-værelses lejlighed som både byder på en altan og egen privat tagterrasse i det charmerende Sluseholmen! Beliggende på Kenny Drews Vej 83, kan du nu få nøglerne til denne skønne og elegante bolig, der har den mest fantastiske placering lige ved kanalen.Det helt særlige ved denne lejlighed er, at du har adgang til din egen private tagterrasse, hvor du kan byde venner og familie forbi til uforglemmelige middage med skøn udsigt. Denne perle er en del af en ejendom fra 2008 og byder på to rummelige værelser, et stilfuldt badeværelse og et åbent opholdsområde med direkte adgang til en hyggelig altan.I centrum af denne bolig er det skønne opholdsområde, hvor køkkenet og stuen smelter sammen i et harmonisk samspil. Det stilfulde grå køkken som står i kontrast til den lyse stue, er udstyret med moderne hårde hvidevarer fra Siemens. Stuen fyldes med naturlig lys fra de store vinduer, der strækker sig langs hele endevæggen.Derudover kan du se frem til to fantastiske værelser, hvoraf det største også har store vinduespartier og en charmerende fransk altan med udsigt over det idylliske gårdmiljø. Det elegante badeværelse byder på en separat bruseniche og en vaskemaskine fra Samsung. Badeværelset bærer præg af det gennemgående grå tema for lejligheden, og gulvet er belagt med microcement.Når sommeren nærmer sig, vil du opleve glæden ved at tilbringe tid på din tagterrasse. Her er der rigeligt plads til havemøbler, solsenge og grill, og det er det perfekte sted at invitere vennerne til kølige forfriskninger i sommervarmen.Med din nye adresse på Sluseholmen kan du nyde afslappende gåture langs promenader, kanalerne og broerne og suge til dig af den unikke maritime stemning. Et par minutters gang bringer dig til nærmeste dagligvarebutik, og du kan nemt tage havnebussen eller cykle ind til byen. Desuden er du tæt på havnebadet, og i 2024 åbner en ny metrostation, der gør endnu nemmere at komme rundt i byen….