Beskrivelse
Unik, charmerende og indflytningsklar bolig
Forestil dig at bo i et moderne hjem, omgivet af historie og natur. Denne ejerlejlighed, som i praksis fungerer som et rækkehus, er beliggende i et tidligere mejeri fra 1937, og kærligt omdannet til et moderne hjem med respekt for bygningens originale karakter. Med sine 121 kvadratmeter fordelt på smukt indrettede rum, er denne lejlighed nu klar til nye ejere.Entreen med god plads til sko og overtøj byder velkommen til hjertet af hjemmet, den store stue/spisestue, der med et åbnet og lyst layout indbyder til hyggelige stunder. Det hesteskoformede køkken kombinerer funktionalitet med stil og er indrettet med mørke låger og elegante stålgreb. Fra den rummelige gang førers du videre til det dejlige store soveværelse, der indbyder til ro og afslapning. Ved siden af soveværelset ligger et værelse der fungerer perfekt som børneværelse eller måske en læsekrog alt efter familiens behov. Det store badeværelse fremstår lyst og indbydende med fine fliser og inkluderer praktiske faciliteter såsom vaskemaskine.~ndnu med et værelse med indbyggede skabe er oplagt som enten kontor eller ekstra børneværelse.Der er også smukke trægulve og gulvvarme i hele lejligheden.Udenfor åbenbarer sig endnu en dimension af denne ejendom: En privat terrasse samt lille have giver frihed til at nyde solrige dage udendørs og til at dyrke egne grønsager eller etablere blomsterbede – mulighederne er mange! Og har man brug for mere plads, kan man bruge ejendommens grønne fælles udeareal. Til lejligheden hører desuden 2 private parkeringspladser samt et stort privat kælderrum.Beliggenheden er ideel for naturelskere såvel som dem, der sætter pris på nærhed til bylivets bekvemmeligheder. Omringet af grønne områder er du aldrig langt fra en tur i det fri, mens Hørsholm by med sine butikker og caféer ligger indenfor kort afstand. For golfentusiaster er Hørsholm Golfklub blot et slag væk, ligesom nem adgang til motorvejsnettet sikrer adgang til København og resten af Sjælland….