Beskrivelse
Smuk, klassisk villa i fire plan beliggende i det naturskønne og eftertragtede Klampenborg – få minutters gang fra både Øresund og Dyrehaven.De nuværende ejere har i løbet af de seneste 10 år totalt istandsat den store villa både indendørs og udendørs med respekt for de smukke, oprindelige detaljer. Villaen fremstår moderne, æstetisk og luksuriøs, og er særdeles velindrettet og ideel for den store pladskrævende familie.Vindfanget i stueplan fører videre til flot hall med trappe til førstesalen. Fra to stuer ensuite med franske døre imellem er der adgang til spisestuen, som har åben forbindelse til det fine snedkerkøkken. To af stuerne har dobbelte døre ud til den øverste terrasse forskudt i niveau i forhold til husets nederste solfyldte terrasse, der emmer af sydlandsk stemning.1. sal byder på tre (oprindeligt fire) værelser, to af værelserne med indbyggede originale skabe. Nyt lækkert badeværelse med bruseniche og gulvvarme. Separat toilet. Det ene værelse har adgang til 2. sal samt en lille fin balkon, hvor morgensolen kan nydes. 2. sal er indrettet med flotte fritlagte hanebånd, gedigne plankegulve og skønt lysindfald. Rummet er pt indrettet som teenagestue med skydedør til stort praktisk opbevaringsrum med hems.Husets eksklusivt indrettede underetage har direkte udgang til den store, sydvendte have, og bruges i dag som forældreafdeling. Her er møblerbar forstue med snedkerbyggede garderobeskabe. Et dejligt al-/disponibelt rum med flot vinduesparti og udsigt til haven bruges pt som soveværelse. Stort walk-in rum med masser af skabe. Nyt lækkert badeværelse med bruseniche. Et flot snedkerkøkken/bryggers, hvor bl.a. vaskemaskine er skjult bag de fine skabslåger. Vinrum samt praktisk lille fyrrum.Den store, flotte og velanlagte grund har et smukt kuperet terræn med skønne lange kig mod statelige gamle træer og stedsegrøn beplantning uden det skaber skygge. Grunden har flere hyggelige terrasser, så solen kan nydes fra morgen til aften. Desuden kan man følge med i årstidernes skiften fra det rummelige orangeri indrettet som lounge og med ekstra spisekrog. Huset har stort ankomstområde med dobbelt carport og plads til gæster.Klampenborg ligger tæt på Strandvejen, Øresund og Skovshoved Havn. Området har nogle af de bedste skoler og alle tænkelige shopping- og indkøbsmuligheder. Dyrehaven byder på storslåede naturoplevelser lige rundt om hjørnet, og med Klampenborg Station blot 5 minutter væk er offentlig transport nemt tilgængelig….