Beskrivelse
Lys villa med fantastisk have nær Frelloskolen.
Blot 400 meter fra Frelloskolen ligger denne villa klar til at byde dig velkommen i ekstraordinært lyse opholdsrum, og flytter du ind her, får du en bolig med en god planløsning, der både rummer god plads til samvær og privatliv. Endelig får du en fantastisk have med legeplads, flere overdækkede og åbne terrasser og udhus med værksted, redskabsrum og garage.
Boligen er opført i 1976, og den er nydeligt vedligeholdt og bl.a. ombygget i 2009. Villaens største kvalitet er uden tvivl de store ovenlysvinduer, der supplerer det i forvejen flotte lysindfald både i køkkenalrummet og stuen. De to rum er adskilt, men samtidig er de forbundne af et vindue, så man kan lave forskellige ting og stadig have følelsen af at være sammen.
Foruden opholdsrummene byder boligen på fire gode soveværelser, et praktisk bryggers og et badeværelse med sauna.
Den knap 900 m2 store grund er lige så veludnyttet som boligen. Har du børn vil de helt sikkert straks falde for legepladsen, som både har klatretårn med rutsjebane, legehus, vippedyr og sandkasse. De voksne vil til gengæld hurtigt drages af de mange gode terrasser – overdækkede og åbne, solrige, læfyldte og i skygge. Her er noget for enhver og endda direkte udgang hertil fra både alrummet, stuen og soveværelset.
Skovløbervænget er en lille lukket vej i et fredeligt og yderst børnevenligt kvarter. Frelloskolen, svømmehallen og flere idrætsfaciliteter ligger lige på den anden side af Nordre Boulevard, og derudover er der nem adgang til indkøb og offentlig transport, ligesom Varde bymidte ligger i cykelafstand.
Book en fremvisning, hvis det lyder som noget for dig….