Beskrivelse
Stort, dejligt fritidshus på skøn grund nær skov og strand
Her vil vi særligt fremhæve:At boligen er velholdt og energivenligAt huset ligger på en stor, skøn grundDe smukke omgivelser nær skov og strandDenne fritidsejendom ligger skønt placeret i en lille, grøn enklave, der grænser op til Blokhus Klitplantages frodige skovstykker. Samtidig er der blot to kilometer til kysten, der byder på dejlig badestrand – kort sagt, de perfekte omgivelser for fredfyldte ferier- og fridage.Det store fritidshus fremstår i meget velholdt stand, og her er tænkt over moderne løsninger. Her er blandt andet en energivenlig varmepumpe samt installeret solpaneler på taget. Det skal desuden nævnes, at ejendommen tillige har et trefaset stik til el- og hybridbiler.Inden døre kan I se frem til en både indbydende og hyggelig bolig. Med undtagelse af et par enkelte rum er der i hele huset klinkegulve, der som et plus har behagelig gulvvarme. Planløsningen giver god plads til hele familien. Boligen indeholder fire fine værelser, hvoraf tre har indbyggede skabe. Herudover er der også et multirum, som har mange anvendelsesmuligheder. Køkkenet og stuen er forenet i ét stort, åbent miljø, som både kan indrettes med spisebord, sofaafsnit og læsekrog. Her er charmerende, synlige loftsbjælker, brændeovn og franske døre ud til en dejlig fliseterrasse. Det pæne køkken er udført med en flot granitbordplade, og her er optimal skabs- og skuffeplads til opbevaring.Huset rummer endvidere to badeværelser, som er praktisk placeret i hver sin ende af boligen. Begge badeværelser har hvidt inventar og bruseniche, og det største badeværelse har endvidere hjørnebadekar. Derudover er her også et bryggers, der har flere indbyggede skabe samt vaskesøjle.Grunden tæller hele 2.853 kvadratmeter, så I får masser af plads og luft omkring Jer. Der er etableret to store fliseterrasser, der giver mulighed for at nyde solen hele dagen igennem. Herudover er grunden med store græsarealer og grøn beplantning, der ikke kræver meget vedligehold. Fra hele udemiljøet kan I nyde udsigten over områdets åbne marker og varierede natur.Fra adressen tager det kun omkring et kvarter at cykle til såvel Hune som Blokhus, der har flere supermarkeder samt gode restauranter og spændende kulturtilbud….