Beskrivelse
Vedligeholdelsesnem 1-plans familievilla med dobbeltcarport for enden af lukket vej!
Åbent hus med tilmeldingskrav 19/8 – klik på billede –
Velkommen til Bærmosehøjen 59 – En gennemført og indbydende familievilla bygget af Huscompagniet med flere tilvalg beliggende for enden af en lukket vej i et børnevenligt og roligt kvarter. Den perfekte villa til familien der ønsker sig godt med plads og sætter pris på lækre materialer. Boligen fremstår i et stilrent design med gulvvarme, troldtekt lofter, loft-til-kip, spots og ventilationsanlæg som giver et godt indeklima.
Huset er yderst velholdt og rummer 159 boligkvadratmeter som fordeler sig over en god planløsning som byder på:
– Køkken/alrum med skønt lysindfald fra de mange vinduespartier og loft-til kip som giver en god rummelhed.
– Lyst HTH-køkken med bl.a. Quooker og Siemens hårde hvidevarer
– Stor stue med skønt lysindfald og udgang til have
– Børneafdeling med 2 lyse og indretningsvenlige værelser samt badeværelse med separat bruseniche, væghængt toilet og berøringsfrit armatur
– Godt kontor/gæsteværelse
– Forældreafdeling med soveværelse, skabsvæg og eget badeværelse med separat bruseniche, væghængt toilet og berøringsfrit armatur
– Praktisk bryggers med plads til vaskefaciliteter og opbevaring
Husets ydre er ligesom det indre vedligeholdelsesnemt og fremstår flot og velholdt. Den sydvendte og private have er velplejet med flotte bede og masser af plads til trampolin, gyngestativ og en masse leg. Derudover er der masser af muligheder for hyggelige stunder på den solrige terrasse. Ydermere får I en dobbeltcarport og isoleret skur med arbejdsbord og slidstærkt epoxy gulv.
Her bosætter I jer i et roligt børnekvarter i Trige med gode naboer, stisystemer, grønne områder, skole, daginstitution, Rema1000, bibliotek, motionscenter mv. Desuden kører bybussen flere gange i timen – så I nemt og hurtigt kan være i Aarhus midtby.
Lyder boligen interessant, så kontakt EDC på tlf.: 86 10 73 99 og bestil en fremvisning….