Beskrivelse
Fantastisk ejendom beliggende i naturskønne omgivelser og alligevel tæt på byen
Placeret ind i Kilden-bakken og beliggende ca. 50 meter over havets overflade udbydes nu denne imponerende og storslåede lystejendom til salg.Lystejendommen ligger i smukke og naturskønne omgivelser, men er også bynær. Fra de private og delvis overdækkede sydøstvendte terrassearealer kan I nyde en formidabel udsigt over havet, havnen og byen. Når vejret tillader det, bliver terrassen familiens naturlige samlingspunkt. Her kan udelivet nydes i fulde drag med ro og fred, et rigt dyre- og fugleliv, masser af plads til havemøbler og solsenge samt rig mulighed for at grille med venner og familie. Terrassen er afgrænset med en lille havemur og er dels flisebelagt og dels træbelagt.Grundarealet på 8.800 m² inkluderer en parklignende have mod øst, der er udlagt med græs samt flere fritstående lave træer og buske, som ikke spolerer udsigten.Vest for ejendommen finder I en god flisebelagt terrasse samt et stort flisebelagt parkeringsareal foran garagen, som går i ét med den sydøstvendte terrasse. Garagen er på hele 72 m² og er udstyret med 2 elhejseporte og klinkegulv, og fra garagen har du direkte adgang til boligen. Herudover er der et ralbelagt køreareal, som fører videre op til carportbygningen.Ejendommen er løbende blevet vedligeholdt, ligesom der er sket store moderniseringer og forbedringer både udvendigt og indvendigt.Udvendigt er taget blevet udskiftet til et flot tegltag, som står i smuk kontrast til den hvide vandskurede facade. Herudover er vinduerne og flisebelægningen fornyet.Indvendigt er ejendommen blevet gennemrenoveret og fremstår som en moderne og tidssvarende bolig.Stueetagen indeholder: Kombineret spise- og opholdsstue med trægulv, dobbelt glasdør til hall og udgang til den store sydøstvendte udsigtsterrasse. Hvis vejret ikke tillader udendørs ophold, kan den fantastiske udsigt til havet, havnen og byen betragtes fra opholdsstuen – Eksklusivt køkken med klinkegulv med gulvvarme og god spiseplads i den hyggelige glaskarnap med klinkegulv og gulvvarme – Hall med elegant trappe til 1. sal – Lækkert badeværelse med dobbelt håndvask, håndklædetørrer, klinkegulv med gulvvarme samt dobbelt bruseniche med indbygget armatur fra Grohe, indbygget håndbruser fra Grohe og en indbygget rainshower fra Grohe – Stort soveværelse med trægulv, gulvvarme og skydedørsgarderobe – Rummeligt bryggers med klinkegulv med gulvvarme, masser af bordplads, vask, skydedørsgarderobe samt plads til vaskemaskine og tørretumbler – Entré med klinkegulv – Stort børneværelse med trægulv og gulvvarme.1. sal indeholder:Sove-/gæste- eller børneværelse med loft til kip og udgang til den østvendte udsigtsaltan via det store gulv-til-loft vinduesparti – Børneværelse med trægulv og 2 kviste – Repos med kig ned til hall – Gæstetoilet med klinkegulv og tagvindue – Stort børneværelse med trægulv, som også fint kan anvendes som stue – Fordelingsgang med skabspladsEjendommen er beliggende tæt på alle de dagligdagsfaciliteter som man har brug for såsom skole, indkøbsmuligheder osv. hvilket gør ejendommen ideel for både familier og naturelskere. Energimærket er i en flot kategori A2010 bl.a. på baggrund af de 280 bolig kvadratmeter opvarmes via en luft-til-vand varmepumpe som er placeret i garagen og vinduerne er med energiglas.Kontakt os for en fremvisning og oplev denne unikke ejendom med egne øjne….