Beskrivelse
Rosevejskvarteret – lækker moderniseret villa….
Bo i det eftertragtede kvartér ved Kløvervej og Rosevej, i gåafstand til alle byens faciliteter, kultur og indkøbsmuligheder. Hér er der tale om en villa som har gennemgået den helt store forvandling, og der er stort set ikke ét sted sælger ikke har været i denne smukke renovering. Netpudset facade, træ/alu vinduer, nyt el, nyt vvs, pudsede lofter, filtede vægge, nye gulve, nyt køkken og bad m.v. Boligen ligger i en nem og overskuelig have med en ugeneret terrasse, en garage til bilen og ellers bare fliser og en nem plæne. I kan flytte direkte ind og nyde et minimum af vedligeholdelse både ude og inde. INDEHOLDER: Entre, super dejligt rum med åbent køkken/stue med udgang til haven. I rummet er der masser af lysindfald fra de store vinduespartier, gulvvarme og et enkelt, klassisk grebsfrit køkken med alt i hvidevarer, masser af skabsplads og et par barstole ved kogeøen. stort soveværelse med indbygget skabe, 2 værelser samt et lækkert, meget stort badeværelse med badekar, stor bruseniche, væghængt toilet, håndklædetørrer og grebsfri skabsinteriør. I den højloftede og tørre kælder finder I masser af godt “bonusareal” bestående af stort bryggers, lille gæstetoilet, en stor og fin gildesal samt et par disp.rum. Herudover byder huset faktisk på en mulighed for at inddrage et godt loftsrum til hobbyrum eller lign. Denne bolig opvarmes med fjernvarme og har et flot Energimærke C. Vi glæder os til at vise jer huset – kontakt EDC Frederikshavn for fremvisning….