Uge Bygade 28, 6360 Tinglev

6360 uge bygade 28 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Harmonisk og indflytningsklar familiebolig i Uge

Velkommen til Uge Bygade 28 – en totalrenoveret bolig der præsenterer sig meget velholdt, lys og rummelig. Det er det rette sted for en børnefamilie, der ønsker at bosætte sig i rolige omgivelser med stort uderum og tæt på alle hverdagens bekvemmeligheder.

Boligen på 220 m2 fremstår med hvidmalede facader, harmoniske trævinduer og tag fra 2019. Der er sket komplet udskiftning af installationer i boligen og på grunden. Der er desuden indsat en luft-til-vand varmepumpe i december 2022, og der er gulvvarme i hele underetagen. Boligen har en energimærkning B.

Til boligen hører en dejlig grund på 1.452 m2 med en stor lukket have prydet af roser – og hvor der er god plads til at spille bold og hoppe på trampolin. Bagved er der en ugenert hyggekrog med legestativ og bålplads samt mulighed for leg imellem træerne. Der er desuden en carport til bilen og et dertilhørende isoleret redskabsrum.

Den charmerende bolig er totalrenoveret med respekt for håndværk og originale detaljer. Derfor finder I gennemgående lyse lofter og vægge samt højt til loftet og flotte lysindfald. Flere steder er der loft til kip med synlige bjælker med indbygningsspots. Det skaber et flot samspil med det mørke skiferklinkegulv, der findes i underetagens entré/bryggers, badeværelse og køkken samt parketgulvet i stuen og værelserne. På overetagen er der anvendt et behageligt gummigulv. Boligen er udstyret med HTH-elementer.

Planløsningen indbyder med entré/bryggers med skydeskabsarrangement samt plads til vaskemaskine og tørretumbler. Herefter følger et rummeligt badeværelse med bruser og væghængt toilet. I det hyggelige køkken-alrum er der udgang til en lys og rummelig terrasse, hvor der er rig mulighed for at nyde morgensolen og de lange sommeraftener med både venner og familie. Derudover skaber rummets smukke franske døre en åben forbindelse ind til stuen samt et nærliggende værelse med skydeskabsvæg. Fra køkkenet finder I ydermere et værelse med skydeskabsvæg, akustikvæg og repos.

Hovedindgangspartiet har en smuk trædør med udskæringer, akustikvæg og en specialdesignet trappe til 1. sal, hvor I finder et åbent kontor/multirum med specialdesignet møbel med indbygget opbevaring, ovenlysvindue og spots. Herfra er der indgang til et værelse med ovenlysvindue og spots samt en flot snedkervæg med alkove og opbevaringsløsning.

I Uge finder I den perfekte kombination af at bo i en lille landsby og alligevel centralt i forhold til motorvejstilkørslen, den dansk-tyske grænse og større byer som Aabenraa, Sønderborg og Haderslev. De daglige indkøb kan gøres i Tinglev, hvor du også finder skoler, børnehaver og idrætscenter med svømmehal og foreningsaktiviteter. Er du til golf eller en god kulinarisk oplevelse, bor du tæt på Sønderjyllands Golfklub og Sønderjyllands Golfrestaurant. Endelig kan du nyde fine ture i den omkringliggende natur og Uge Plantage….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Uge Bygade 28 , 6360 Tinglev1.695.000 kr.7.851 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.249 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 220 ㎡Grund: 1452 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1887Sidste tilstandrapport er fra: 2024-07-25 check den her

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x