Koralvej 10, 8700 Horsens

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Spændende og velholdt villa med 4 værelser og 2 badeværelser – beliggende i Højvangskvarteret.

Villaen er beliggende på en lukket og rolig villavej i det attraktive Højvangskvarter. Ejendommen er højt placeret med et fint kik ud over området. Fra ejendommen er der kort afstand til Højvang skolen, flere daginstitutioner, indkøb og sportsplads med idrætshal m.v. Man har desuden kort afstand til Boller skov og det naturskønne område omkring Klokkedal. Via omfartsvejen syd om Horsens er der hurtig og nem adgang til motorvej E45.

Villaen har tilhørt samme ejer siden opførelsen og det ses tydeligt, at der er passet godt på ejendommen både ude og inde. Villaen er løbende renoveret og vedligeholdt med bl.a. nyt tagpap i 2001, udvendige belægnings sten er skiftet, efterisoleret i 2016, fjernvarme indlagt i 2009 og vinduerne er skiftet løbende så ejendommen i dag fremstår i en rigtig fin stand.

Til ejendommen hører en integreret carport og et overdækket indgangsparti, så man kan gå direkte fra bilen ind i boligen. Den syd- og vestvendte have er nydeligt anlagt med flere gode solterrasser og græsplæne.

Man bydes velkommen i den rummelige entré med garderobeskabe og fordeling til det store spisekøkken med inventar fra Modulia. Køkkenet er indrettet med vaske-ø og spiseplads samt travertin-gulve og udgang til terrassen via en dobbelt dør. Stor vinkelstue med et dejligt sofahjørne med store vinduespartier og flotte travertin fliser. Fra stuen er der ligeledes udgang til terrassen. Værelsesafdelingen byder på hele 4 værelser med forældre-soveværelse med skabsvæg og udgang til haven samt 3 børneværelser med faste skabe. Hertil et pænt badeværelse med brusekabine og bord med dobbelt vask, gæste bad med bruseniche samt bryggers med skydeskabe med plads til bl.a. vaskesøjle samt udgang til haven og carporten.

EN RIGTIG FIN OG VELHOLDT VILLA MED DEN HELT RIGTIGE BELIGGENHGED TIL BØRNEFAMILIEN !…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Koralvej 10 , 8700 Horsens2.195.000 kr.14.039 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.124 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 150 ㎡Grund: 805 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1972Sidste tilstandrapport er fra: 2024-08-02 check den her