Orionsvej 13, 8270 Højbjerg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Privat familieoase i Stjernekvarteret

217 lyse og funktionelt indrettede etagemeter tæt på skole, skov og by.”Home is where the heart is,” siger man. Og her på Orionsvej 13 i det eftertragtede stjernekvarter er det nemt at tabe sit hjerte til den gennemrenoverede 60er-villa og det tilhørende gennemførte anneks med mange anvendelsesmuligheder. Det er den indbyggede atmosfære i den kombinerede japansk-skandinaviske stil, den store rummelighed og den helt private og eviggrønne have, der forfører dig. Også beliggenheden tæt på alt det, du og familien behøver til daglig, kan få hjertet til at slå et ekstra slag af lykke. Nu og mange år frem.HØJBJERG – Med Marselisborg Slot, Mindeparken, skoven og vandet i baghaven er det nemt at forstå, hvorfor Stjernekvarteret er så populært. At du samtidig bor tæt på flere gode skoler, idrætsanlæg og indkøbsmuligheder, gør det kun endnu nemmere for dig og familien at finde jer til rette her. Børnene får hurtigt legekammerater på de fredelige villaveje, som er opkaldt efter funklende stjerner og stjernebilleder flere lysår herfra.På Orionsvej 13 er du dog lidt tættere på stjernerne og himlen, fordi boligen ligger højt placeret. Det bemærker du bl.a. på vejen hjem fra byen, hvor du kan tage den smukke rute ad Kongevejen og Carl Nielsens Vej op gennem skoven. Og når du drejer ind på Orionsvej, fortsætter stigningen, til du når dit hjem.Grøn med viljePå toppen af den kuperede grund ligger villaen afskærmet fra vejen af en skøn, opvokset have, der er anlagt således, at der er noget grønt hele året rundt. Selv indkørslen er grøn og har god plads til bilen, mens familiens cykler kan stilles i skuret lige inden for lågen ved siden af huset. Villaen er opført i 1969 og siden totalrenoveret. Ved en omfattende renovering i 2018 fik villaen nye døre, vinduer, gulve, køkken og badeværelser. Siden er rammerne optimeret yderligere med bl.a. nyt tag, nyanlagt have med skønne terrasser, samt maling inde som ude.Det mørke ydre skaber en elegant kontrast til havens grønne og det lyse indre, som omfavner dig, når du træder ind i det store vinkelformede leverum, der er familiens samlingspunkt til daglig. Store vinduer og havedøre åbner for lyset og omgivelsernes farver, ligesom du kan gå ud på de to hyggelige terrasser i jatobatræ. Begge terrasser er nyanlagte og totalt afskærmede – omkranset af beplantning samt fred og ro. Derfor er det nemt at forestille sig, at Midtbyens liv foregår i en fjern galakse, men du kan altså cykle derind på blot et kvarters tid.Især den store syd- og vestvendte terrasse bidrager til den herlige oaseatmosfære, hvor udehyggen har optimale vilkår. Her kan du nyde sommersolen fra formiddag til ud på aftenen og køre markisen ud for at skabe skygge eller ly for aftenduggen. Et smukt anlagt trappeløb leder desuden ned til den nedre plæne, hvor børnene kan spille bold eller hoppe på trampolin. Rummelige rammer med ekstra niveauerDe indvendige rammer er præget af en gennemgående enkelhed med inspiration fra såvel japanske som skandinaviske tendenser. I alrummet har du et både velindrettet og veludstyret køkken med bl.a. Corian-bordplade, Quooker, almindelig ovn og kombiovn samt vinkøleskab og integreret køleskab og fryseskab. Her kan du lave mad og samtidig være en del af de øvrige aktiviteter i rummet. Der er gulvvarme under de flotte egeplanker, og på råkolde vinterdage kan du supplere med ekstra varme og hygge fra brændeovnen. Prikken over iet i stemningen sætter du med den rette belysning fra de mange indbyggede Philips Hue-spot i loftet.Det skønne leverum opdeler stueplanets værelsesafdelinger med et rummeligt forældresoveværelse, toilet og bryggers i forbindelse med entréen. I den anden ende af husets vinkel finder du to gode børneværelser, der begge har udgang til den centrale terrasse, samt et badeværelse. En trappe fører desuden ned til den lige så lyse, højloftede og yderst anvendelige underetage, som takket være grundens hældning ligger i niveau med den nedre plæne. Her har du hele 40 ekstra kvadratmeter fordelt på et stort multirum med udgang til haven og et badeværelse.Dertil giver det lyse og stemningsfulde anneks i baghaven hjemmet endnu en dimension og endnu flere muligheder. Med egen indgang fra Orionsvej er det oplagt at flytte din virksomhed ind under de fritlagte bjælker, hvor der både er toilet og tekøkken. Det kan også være familiens teenager kan få sit eget univers herovre med tilhørende terrasse, som er delvist overdækket og lige så privat som resten af matriklen.Familiens private og eviggrønne oase ideelt beliggende i Stjernekvarteret med alting tæt på. 217 veludnyttede etagemeter fordelt på villaens to plan og det stemningsfulde anneks med mange anvendelsesmuligheder….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Orionsvej 13 , 8270 Højbjerg9.750.000 kr.63.312 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.833 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 138 ㎡Grund: 700 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1969Sidste tilstandrapport er fra: 2024-08-06 check den her