Beskrivelse
Spændende vedligeholdelsesvenlig villa
Åbent hus med tilmeldingskrav 20/8 – klik på billede –
I Solbjerg ligger dette interessante hus. I Solbjerg er du tæt på naturen, herunder skov, grønne marker og ikke mindst Solbjerg Sø. Byen byder også på skole og institutioner og ikke mindst indkøbsmuligheder. Der er offentlig transport til Aarhus og Skanderborg. Derudover er E45 er indenfor kort rækkevidde.
Huset har alt, hvad en familie kunne tænke sig: stort køkkenalrum, stue, fire værelser og to badeværelser. Du bydes velkommen i entréen, hvor der er skabsplads, så du kan gemme dit overtøj og sko af vejen. Herfra ledes du ind i et indbydende køkken i hvide materialer, der elegant brydes af enkelte sorte materialer, der fanger gulvets farve og giver en rød tråd. Her er ro i farverne og ikke mindst i forhold til akustikken, da lofterne er med akustikplader. Her er mulighed for hygge og hyggen kan toppes med ild i brændeovnen. Tilstødende til alrummet er stuen. Her kan du lukke af med en skydedør i glas. Stuen har store vinduer, som sikrer et dejligt lysindfald. Herfra er der adgang til en stor sydvestvendt terrasse, hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes. På denne etage er der ydermere et badeværelse i skønne materialer. Der kan etableres et mindre værelse/kontor i alrummet.
På første sal findes husets fire værelser. De har alle en god størrelse og er med troldtektlofter, så akustikken er også i top på denne etage. Her er husets andet badeværelse, der også er med brus og i udsøgte materialer.
Til huset er der et udhus, hvor der kan være opbevaring eller der kan etableres et værksted.
Haven er omkranset af et hegn, så du er ugeneret og slipper samtidig for hækklipning. Haven er nem at vedligeholde, da den primært består af græs og enkelte træer, der giver hygge. Solen er at finde i haven det meste af dagen….