Amagerbrogade 32 5-th, 2300 København S

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Som kul efter lang tids pres blev til en diamant…

Bare en tur over Christianshavns Vold og nogle få hundrede meter ned ad Amagerbrogade, der ligger en lejlighed i nummer 32, 5. th., hvor intet, absolut intet er normalt. Den har været igennem en så hjernedød, fed renovering, som var den et stykke kul, der efter lang tids konstant pres blev til en diamant. Gulvvarme overalt, alt nyt i el med stikkontakter fra Buster & Punch, snedkerkøkken og køkkenø med varme i bordpladen, skydedør, der skyder farvel til kogenichen. Smart. Stuer en suite, 4 soveværelser, hvor master bedroom er indrettet i tårnværelset med 4,5 meter til loftet, høje paneler og væglister, den smukkeste stuk, tunge fyldningsdøre, stor terrasse. Oplister bare lidt. Alle materialer er valgt fra øverste hylde, og det giver slet, slet ikke mening at fortsætte listen af leverandører og valget af materialer her, for den er lang og udleveres som dokumentation til den nye ejer. Parkering i parkeringshus tæt rundt om hjørnetpå, Metro 200 meter væk.Som lejlighed med udsigt fra 5. sal er vi deroppe, hvor lyset og fuglene også er. Ejendommen er fra 1918, altså en ejendom fra Skønvirketiden, der var en skideballe til den dovenskab i byggeriet, som den tidligere stilperiode historicismen bragte med sig. Den fine, buede karnap med ruder i begge sider er skeløjet, og skeløjede lejligheder, ja, de ser som bekendt mest.Med Amager Strand og Christianhavns Vold lige om hjørnet er vi stort set midt i centrum af København. Christianshavn blev anlagt med lave jordvolde ud mod Amager med byporten Amagerport, som al trafik til og fra Amager skulle passere. I dag er Christianshavns Vold et vigtigt, grønt område for København, Christianshavns indbyggere og den nordlige Amager. Den sydlige halvdel af volden er offentlig park, her er legepladser og grusstier omkring voldene, hvor børn og voksne giver ænder og svaner mad. Der bliver kysset på bænke og holdt i hånden. Og her skøjtes når vandet bliver stift, som Stampe sagde til Bambi….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Amagerbrogade 32 5-th, 2300 København S11.995.000 kr.66.639 kr/㎡Ejer Udgifter: 10.559 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: CStørrelse: 180 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1918

Amagerbrogade 32 5-th, 2300 København S

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

UNIK PENTHOUSE LEJLIGHED AF HØJESTE KALIBER

Det er en sand fornøjelse at byde dig velkommen til denne fuldstændigt vidunderlige lejlighed, hvis usete kvalitet og enorme detaljerigdom nu kan blive dine nye hjemlige rammer. Velkommen til et direkte kig til Christianshavn, til en solrig tagterrasse og sågar til dit helt eget tårnværelse!Lejligheden er totalistandsat fra A-Z i 2023 og fuld af skræddersyede detaljer. Det giver dig 180 luksuriøse kvadratmeter at se frem til. Hjemmet disponerer over en god rumfordeling, som man sjældent kan få og opleve andre steder. De luftige rumfornemmelser med højt til loft indebærer bl.a. flere smukke stuer en suite og flotte værelser, hvor tårnværelset naturligvis er en attraktion i sig selv: Med næsten over fire meter til loftet og en helt fantastisk udsigt gennem de lysgivende frederiksbergvinduer er der en utrolig herlighedsværdi over rummet, som man ikke oplever andre steder. Og resten af lejligheden skuffer ikke.Specialløsninger, der ikke er set før, finder du overalt: Du finder dem i entréløsningen med folding doors-spejlskabe, som gemmer på en indbygget vaskesøjle med maskiner i stål fra ASKO. Du finder dem også i karbadeværelset, som står uden sammenligning, og som i sig selv er en oplevelse værdig. Dobbeltbruset er med gulvstående brusearmatur, mens dobbeltvasken er specialdesignet i italiensk Onyx og et speciallavet badekar, som matcher det resterende badeværelse – og herfra kan du bevæge dig direkte videre til tagterrassen. Så er der køkkenet. Du bliver imødekommet med en overflod af ekstravagance; selskabsmiddage kan du trylle frem i et indbygget snedkerkøkken med tilhørende specialfremstillet køkkenø i stål, der har indbygget bordvarme, så det aldrig er koldt at stå op ad øen, og med nøje udvalgte hvidevarer som ILVE-ovn og gasblus fra PITT Cooking. Du skal ikke røre en finger – det hele står knivskarpt og klaret; det tæller også al el og VVS, tilmed med specielle stikkontakter og afbrydere fra Buster & Punch, ligesom der er gulvvarme i samtlige rum. Det kan du mærke under de eksklusive gennemgående Versailles-gulve, som er en reproduktion fra det franske slot. De herskabelige detaljer såsom paneler, stuk, originale fyldningsdøre mv. synes således som en selvfølgelighed. Penthouse-lejligheden ligger i en flot, velholdt og ornamenteret ejendom, der har prydet gadebilledet siden 1918. Hele lejligheden har indvendigt nye forsatsvinduer, der giver jer en lyd- og varmeisolerende effekt – man kan til tider helt glemme, at man har bylivet lige udenfor døren. Under solens stråler kan du imidlertid nyde tilværelsen på tagterrassen, for herude er der sol hele dagen. Under din boligjagt har du måske forestillet dig at skulle finde hjemme et sted i København K, måske på Christianshavn. Her får du vuet dertil – og en mulighed for at få meget mere for pengene. Du er et stenkast fra alt, hvad du kunne ønske dig; i toppen af Amagerbrogade, hvor indkøb, parker, stranden, Christianshavns kanaler, caféer, velrenommerede restauranter og specialbutikker så let som ingenting kan integreres i hverdagen. Skoler og institutioner findes naturligvis også i nærheden, ligesom parkeringsanlæg og metro også er lige om hjørnet. Et unika. Oplev det på en fremvisning. EKSTRA STORT DEPOTRUMTil lejligheden hører også en eksklusiv brugsret til et meget stort loftsrum, der nemt kan tilgås fra lejligheden. P-PLADSLigeledes har foreningens beboere mulighed for at parkere i P-anlægget “Under Elmene” blot 150 meter fra lejligheden. Adgang til dette p-anlæg kræver blot en p-licens fra kommunen, som også giver dig adgang til af parkere i alle de omkringliggende gader. Går du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Amagerbrogade 32 5-th, 2300 København S12.995.000 kr.72.194 kr/㎡Ejer Udgifter: 6.433 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: CStørrelse: 180 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1918