Beskrivelse
Lys villa med klassisk charme og haveidyl – på rolig vej centralt i Hillerød
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/8 – klik på billede –
Villaen byder på varme, charme og lyse toner. Haven er intens grøn. Og så siger adressen, Fredensvej 16 i Hillerød, også en del om, hvilke glæder, der venter de nye ejere.
Vejen er sparsomt trafikeret og har hyggelige beboere. En rolig villavej som så mange andre, men med den forskel, at Fredensvej holder til midt i Hillerød. Trukket tilbage fra mylderet. Alligevel med gåafstand til det hele – indkøb, Slotssøen, gågaden, stationen og de mange kulturelle tilbud. Dagen igennem inviterer villaen lyset indenfor, hvor det bevæger sig frit i stueetagens åbne planløsning. Resultatet er flotte lysindfald, naturlig varme og et hjem, der nemt stemmes i dur.
Charmen tilbage fra 1920, hvor villaen blev opført, er bevaret gennem løbende modernisering. Også de seneste opgraderinger, der inkluderer badeværelset (2022) og stueetagens egetræsplankegulv (også fra 2022). Hele stueetagen byder på gulvvarme. Villaen er forsynet af fjernvarme.
Det åbne rumforløb i grundplan (med køkken, alrum og stue) suppleres på første sal af to værelser med mulighed for at etablere et værelse mere. Kælderen er tør og velegnet til opbevaring og andre praktiske funktioner.
Med to terrassedøre forbinder køkken-alrummet til udelivet i haven og på flere terrasser. I haven er der masser af stokroser, som trives side om side med frugttræer, mens en kæmpe hængepil rammer sommerlivet smukt ind….