Vestergade 187B, 6792 Rømø

6792 vestergade 187b 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Velholdt Rim-rækkehus med stort fællesrum.

Åbent hus med tilmeldingskrav 21/8 – klik på billede –

Et meget velholdt rækkehus i Feriecenter Rim-Rømø med fri adgang til bl.a. badefaciliteter og fitness. Huset ligger meget centralt i området ikke langt fra den store centerbygning med de mange faciliteter og ikke langt fra centrets to store legepladser. Huset har en stor delvis lukket sydvendt flisebelagt terrasse med udsigt til et stort grønt friareal med ægte Rømø-klit-natur og kik til Rømø Golfbane og havdiget i baggrunden. Huset ligger ca. 150 m fra en kombineret gang- og cykelsti, der forbinder Rømø Havn på østsiden af øen med Sønderstrand på vestsiden. Gangstien fører dig også ned til havdiget, der beskytter området mod oversvømmelser ved ekstreme vindforhold.

Feriecenter Rim ligger lige ud til Rømø Golfbane. Der er ca. 800 m til Havneby Torv, ca. 1 km til Rømø Havn og ca. 2½ km til Sønderstrand. Feriecenter Rim har bl.a. to svømmehaller, 1 udendørs swimmingpool, saunaer, fitnesscenter, tennisbaner, minigolf, og m.m. Feriecentret er det ideelle sted at tilbringe ferier og weekender med børn og børnebørn.

Huset består i stueplan af et vindfang/garderobe med fliser på gulv, fra vindfanget går du direkte ind i en stort, lyst og hyggeligt fællesrum, der består af spise- og opholdsstue med udgang til den sydvendte terrasse og opgang til 1. sal i åben forbindelse til et veldisponeret køkken med bl.a. keramisk bordkomfur , køleskab, ovn og opvaskemaskine. Flisegulv i hele fællesrummet. 1. sal består af repos, to velindrettede soveværelser med hver to senge samt et lyst badeværelse med bl.a. fliser på gulv + vægge og en brusekabine. Til huset hører også et udhus med indgang fra den sydvendte terrasse. Bemærk udhuset er isoleret og der er rigeligt med havemøbler.

Huset opvarmes med el radiatorer.

Sælger har gennemrenoveret huset umiddelbart efter overtagelsen i 2005. Bl.a. blev det lille værelse i stueplan fjernet, udskiftet inventar i køkken og bad, fliser i hele fællesrummet. Huset er malet indvendigt et par gange efterfølgende. Huset fremstår i meget god stand.

Indeholdt i betalinger til Fællescenter Rim-Rømø er bl.a.: Udvendig vedligeholdelse af alle boliger, drift og vedligehold af de ovenfor nævnte faciliteter samt pasning og vedligehold af hele området (grunden). Internet, TV-flow-kanaler og forsikring af husene betales også via Fællescenter Rim-Rømø.

Huset er i 2024 og 2025 tilmeldt udlejning gennem Feriepartner Rømø med reg. nr. 0363. Lejeindtægten i 2022 var kr. 39.383,- + afregning af forbrug. I 2023 var lejeindtægten kr. 35.201,- inkl. forbrug. I 2024 pr. 28.07 var huset udlejet for kr. 39.783,- inkl. forbrug….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Vestergade 187B , 6792 Rømø695.000 kr.9.929 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.729 kr/mdrEjerlejlighed/FritidsboligEnergimærke: GStørrelse: 70 ㎡Grund: 70182 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1987

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x