Tingvej 81, 8543 Hornslet

8543 tingvej 81 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Smuk villa i Bedre Byggeskik-stil i Hornslet

Villaen på Tingvej 81 i Hornslet er et strålende eksempel på, hvordan Bedre Byggeskik-husene stadig i dag har en særlig plads i arkitekturen. De mange detaljer, den høje håndværksmæssige kvalitet og de gode, gedigne materialer er på ingen måde gået af mode – snarere tværtimod – og i dette tilfælde er den nydelige villa ledsaget af en fortrinlig beliggenhed, ligesom man gennem årene har foretaget ændringer, der har understøttet og yderligere fremhævet den gennemtænkte arkitektur.

Et arketypisk eksemplarDe røde sten er muret med sirlige detaljer på facaden. Under tagrenderne ser man gesimser, og på den østlige side er der en frontspids. Taget er af tegl, og i 2020 blev de hvide, koblede vinduer udskiftet til tro kopier af de originale. Vinduerne blev specialtillavede i Christiansfeld, hvor samme snedker også har forestået fremstilling af nye gerigter og dørstykker. Også disse korresponderer 1923-originalerne.

Hallen er det første rum, man møder inden døre. Her slår sildebensparket, engelske tapeter og nøje udvalgt isenkram fra henholdsvis Tyskland og Italien tonen an. Den gennemførte stil er videreført i de to rummelige stuer, der blandt andet er udstyret med stuklister, plankegulve og rige lysindfald.

I køkken-alrummet er gulvet klinkebelagt, og selve køkkenet fremstår med et enkelt design i form af hvide fronter, bordplader i træ og granit samt hvidevarer i topklasse fra Gaggenau og Miele. Alle steder i huset oplever man en rød tråd i designvalg, materialer og farver.

Indretningen på tværs af tre etagerDet er typisk for Bedre Byggeskik-huse, at de er bygget i halvandet plan med tilhørende kælder. Det er også tilfældet her, og mens stueplanet foruden alrummet og de to stuer består af et regulært værelse med en bred karnap, et rum, der i øvrigt også uden problemer kan fungere som stue, har man et badeværelse.

Via den smukt svungne trappe med sort gelænder og messingfinish ved trappetrinene er der forbindelse til overetagen. Denne indeholder et repos, der agerer fordelingsgang mellem tre værelser og et badeværelse. Det ene af værelserne har tilknyttet et walk-in-closet og en altan, hvorimod den nordvendte altan er tilgængelig fra reposet.

Det samlede beboelsesareal er på 195 kvadratmeter, og herudover råder man over en kælder på 50 kvadratmeter. Den består af et vaskerum og to disponible rum.

Haven og beliggenhedenGrunden er anlagt i en stil, der på fineste vis matcher villaen. Der er rigelig plads, og den særlige beplantning med store, gamle træer, en veltrimmet græsplæne og flotte belægninger bidrager til et parklignende udseende. Det understreges også af den fine udsigt, hvor man fra den let hævede placering i landskabet kan se ud over byen. På matriklen står desuden et udmærket udhus med flere brugsmuligheder, og på taget af denne bygning er der installeret et solcelleanlæg med batteri. I store dele af året kan det fuldt dække eksempelvis opladning af biler. Anlægget er fra 2019.

Huset ligger godt i byen, og fra adressen er der korte afstande til alle de faciliteter, man har brug for i dagligdagen. Det gælder for skole og pasningstilbud, som man kan nå via sikre stisystemer, såvel som indkøb, idrætsfaciliteter, offentlig transport og meget mere.

Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Tingvej 81 , 8543 Hornslet4.800.000 kr.21.187 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.433 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 195 ㎡Grund: 1621 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1923Sidste tilstandrapport er fra: 2022-10-04 check den her

Tingvej 81, 8543 Hornslet

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velkommen til Solhøj – måske den mest charmerende villa i Hornslet

Åbent hus med tilmeldingskrav 30/10 – klik på billede –

Ejendommen:
Denne villa er et godt eksempel på, hvorfor en villa med sjæl og charme fortsat er yderst eftertragtet. Villaen er opført i 1923 i ’’Bedre Byggeskik’’ stilen med det gode håndværk, klassiske arkitektur og flere unikke detaljer, som man ikke kan bygge sig til i et nyt hus i dag. Villaen er gennemrenoveret over de sidste par årtier, senest entréen i 2021 med sildebensparket, specialfremstillende døre/vinduer og gulvvarme. En gennemført og yderst charmerende villa med fantastisk beliggenhed i Hornslet.

Indretning:
Villaen fremstår yderst velholdt og lige til at flytte ind i. Nuværende ejer har gjort sit for at beholde den charme og æstetik der oprindeligt har været i villaen. De tre stuer en-suite har bl.a. unikke og smukke fløjdøre, højt til loftet og mange anvendelsesmuligheder. I stueplan er der endvidere et ’upcyklet’ Multiform køkken med spiseplads, som i 2016-2018 har fået ny bordplade, vaske/armatur, softclose låger mm. Fra stueplan er der udgang til både den flotte træterrasse mod syd samt haven mod øst. Foruden opgang til 1-salen og nedgang til kælderen er der også et nydeligt badeværelse med badekar og lyse klinker.
Via den flotte trappe med speciallavet tæppeløber ledes du op på en rummelig 1.-sal med hele 3 soveværelser, badeværelse med bruseniche, samt et walk-in closet til det ene værelse. Fra dette værelse er der desuden udgang til en fin altan samt en stor repos med mulighed for kontorplads og ligeledes er udgang til en nydelig altan.

I den store renoverede kælder er husets vaskerum, mulighed for værksted og vinkælder.
Til boligen hører et stort udhus, hvor der ligeledes er indrettet et fint anneks. Her er igen mange anvendelsesmulighed såsom gamerrum, biograf mm. På annekset er der diskret placeret et 8 kW solcelleanlæg med optimal disponering mod syd og intelligent ladestander.
Der store gamle have indbyder til leg og hygge samt en flot køkkenhave i højbede. Muligheder i haven er mange og der kan laves mange gode sol- og hyggekroge.

Området:
På Tingvej 81 er man tæt på byens faciliteter, men samtidig beliggende i udkanten af byen tæt på skov og natur. I gåafstand til ejendommen kan man nå byens handelsgade, letbanestoppet, indkøb og skolen. Hornslet er en by i rivende udvikling og med et godt lokalsamfund har man her alle muligheder for at leve det gode liv på Tingvej 81.

Lyder det som noget for dig, så bestil en fremvisning allerede i dag.
Vi glæder os til at byde Jer velkommen….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Tingvej 81 , 8543 Hornslet4.795.000 kr.21.165 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.374 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 195 ㎡Grund: 1621 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1923