Beskrivelse
Helsingør – bedste beliggenhed på Kastanievej
Attraktiv 1-plans kædevilla, i bebyggelse i rolige omgivelser med grønne fællesarealer, på grænsen mellem Helsingør og Snekkersten. Denne ejendom er sidste hus på vejen, så der er direkte adgang fra haven til bebyggelsens fælles park, hvor der er grillplads, borde-bænke sæt, lille vandhul m.v. Både foran ejendommen, langs siden og den total ugenerede terrasse og have, fremtræder indbydende og med hygge- og lækroge. Den nuværende ejer har ført dræn ind på grunden og egen brønd, med gratis vand, til at vande de mange skøde blomster, buske og træder i haven.Huset er på ialt 121 bebyggede kvadratmeter og indrettet som følger: Entré/mellemgang med mange faste skabe. Velholdt oprindeligt brusebadeværelse med terrazzogulv og hvide fliser. To soveværelser, det ene med faste skabe. Stort disponibelt rum, indrettet som kontor, ligeledes med skabsvæg. Virkelig hyggelig spisestue, som er huset naturlig samlingspunkt. Herfra, kun adskilt af væg, adgang til nydeligt køkken. Stue med udgang til terrassen og haven. Endvidere overdækning ved indgangen og stort udvendigt bryggers, som kan inddrages i boligen, da begge dele er under tag.Alt i alt en super dejlig, vedligeholdelsesfri og nem bolig, i fredelige grønne omgivelser….